Arrangementer

Event billede
Sted: Syddansk Universitet, Aud. U45, Campusvej 55, Odense M
Dato: Onsdag den 28. august 2024
Tid:, 18:30 - 20:00.
Pris: Entré: 200 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

Åbningsforelæsning: USA's skæbnevalg.

Diverse
Tag med til Folkeuniversitetet i Odenses åbningsforelæsning onsdag d. 28. august. Emnet denne gang er det amerikanske præsidentvalg, og aftenens forelæser er lektor i amerikanske studier, Niels Bjerre-Poulsen.

Adskillige amerikanske præsidentvalg er i de seneste årtier blevet udråbt til at være skæbnevalg, men ingen af dem synes at have haft så afgørende en betydning for det amerikanske demokratis videre skæbne og for USA's rolle i verden, som valget i november 2024.

Historiker Niels Bjerre-Poulsen holder Folkeuniversitetets åbningsforelæsning, hvor han gør status over den politiske situation i USA frem mod valget og belyser valgets betydning og mulige konsekvenser for den politiske udvikling i verdens førende supermagt.

Niels Bjerre-Poulsen er lektor på Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet, forfatter til en lang række bøger og artikler og en af de danske mediers hyppigst anvendte eksperter i amerikanske samfundsforhold og politik.

Efter forelæsningen er Folkeuniversitetet vært ved et glas vin, øl, vand og snacks.

Vin og snacks er inkl. i billetprisen. Studerende kommer gratis ind, men tilmelding på forhånd via fuodense.dk er nødvendigt
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer