Arrangementer

Event billede
Sted: Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12, Horsens
Dato: Onsdag den 4. september 2024
Tid:, kl. 10-12.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Formiddagsforedrag: De hvide busser og Møgelkær Fængsel.

Diverse
Historien om de evakuerede KZ-fanger i 1945.

I de sidste måneder af anden verdenskrig kørte en armada af danske fartøjer mod Tyskland for at evakuere nordiske fanger i koncentrationslejrene. Bilerne var malet hvide og bar røde kors, så de ikke blev taget for militærkøretøjer - deraf navnet De Hvide Busser.

I april 1945 fik Fængselsvæsenet til opgave at bidrage til at modtage og forpleje de befriede KZ-fanger fra Tyskland. Det blev på Møgelkær Fængsel. Efter den såkaldte greve Folke Bernadotte-aktion blev ca. 2.300 befriede danske og norske KZ-fanger forplejet på Møgelkær fra den 20. april 1945 - 2. maj 1945, før deres videre transport til Sverige.

Vagn Nedergaard fra Møgelkær Fængselshistorisk selskab fortæller om fængslet og KZ-fangernes ophold.

Formiddagsforedragene er gratis arrangementer, der kombinerer spændende foredrag med hyggeligt samvær - der er kaffe og kage, så medbring gerne din egen kop
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer