Arrangementer

Event billede
Sted: Glostrup Bibliotek, Kildevældets Allé 5, Glostrup
Dato: Lørdag den 7. december 2024
Tid:, kl. 12-14.
Hjemmeside: Se hjemmeside

Repair Cafe Glostrup.

Diverse
Vores fantastiske frivillige sidder klar til at hjælpe dig, så dine ting kan få nyt liv.

Alle reparationer er gratis. Men vi har kun værktøj, så tag selv materialer og reservedele med. Evt. kan vi råde dig ift. indkøb af reservedele. Vi kan ikke love, at vi kan fikse alt. Men vi vil gerne gøre et forsøg. Vi stiller ingen garanti og reparerer så vidt muligt sammen med dig - og så giver vi gerne en kop kaffe/te imens.

Vi er ikke ude på at konkurrere med det lokale erhvervsliv. Så gå til en syerske, hvis du fx skal have lagt nyt tøj op eller tilrettet det og tag fat i en smed, hvis du skal have svejset noget.

Er du selv fiks på fingrene og kunne tænke dig at blive frivillig i Repair Cafe Glostrup, er du meget velkommen. Måske kan du sy/strikke, lodde eller er god til elektronik. Uanset har vi plads til dig. Det er ikke vigtigt at du kan komme hver gang. Vi er allerede en god lille gruppe af frivillige, så vi skiftes lidt.

Vil du høre mere, skriv da en mail til gron.guide@glostrup.dk eller bibliotekets frivilligkoordinator Helene Hansen på helene.hansen@glostrup.dk - eller mød op til en af cafeerne.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer