Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Stoholm Bibliotek
Sted: Stoholm Fritids- og Kulturcenter, Søndergade 56, Stoholm J
Dato: Søndag den 8. december 2024
Tid:, kl. 14-16.
Hjemmeside: Se hjemmeside

Viborg Big Band - Julekoncert.

Musik
Julen nærmer sig og traditionen tro står Viborg Big Band klar til at sprede den festlige julestemning med deres glade og swingende jazzkoncert.

Under ledelse af dirigent Ebbe Ringblom inviteres alle til at lade sig begejstre af tonerne og juleglæden.

"Jeg glæder mig i denne tid... så ved jeg julen kommer". Disse ikoniske ord fra "Peters Jul" er ligeså genkendelige som den dejlige duft af appelsin og gran og de markerer startskuddet til endnu en magisk juletid sammen med Viborg Big Band.

Søndag den 8. december kl.14.00 indtager det altid veloplagte Viborg Big Band Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Hvert år byder Big Bandet en solist indenfor til at kaste ekstra juleglans over bandets musik og i år er ingen undtagelse.

Programmet byder på en blanding af klassiske og nye arrangementer af velkendte julemelodier, hvor flere numre er arrangeret specielt til Viborg Big Band.

"Vi ser frem til at byde vores trofaste publikum velkommen til en uforglemmelig koncert og hilser også gerne nye ansigter velkommen. Her er ingen garanti for sne, men garanti for en festlig og hyggelig musikalsk indgang til julen", siger dirigent Ebbe Ringblom.

Der kan købes kaffe og kage i pausen
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer