Arrangementer

Event billede
Sted: Hillerød Bibliotekerne, Christiansgade 1, Hillerød
Dato: Mandag den 16. september 2024
Tid:, kl. 17-18.
Pris: Entré: 25-40 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

'Drenge græder ikke' - et indblik i elitefodboldens skyggesider.

Diverse
Carl-Christian Okking, tidligere elitefodboldspiller, debuterer med fodboldromanen, Drenge græder ikke.

En fortælling om at følge sine fodbolddrømme og ende i et spil, hvor kun den stærkeste overlever, hvor den bedste har magten, og hvor den svageste altid taber - også uden for banen.

I bogen følger vi den 17-årige AP, som bliver udtaget til at spille for en af de største klubber for unge fodboldtalenter. Han flytter fra barndomsbyen og sin første forelskelse til et fodboldkollegie i Esbjerg, hvor drengene spiller FIFA på værelset, cykler i flok til træning og går i krig på banen. Men en dag i omklædningen bliver spillernes kamprus afbrudt af holdets yngste spiller som græder. Han smider drikkedunken fra sig, og ud flyder noget, der ligner urin.

Foredraget tager udgangspunkt i Carl-Christian Okkings debutroman samt hans egne oplevelser som fodboldspiller og giver et indblik i en ellers lukket verden, hvor spilleren prioriteres over mennesket.

Til arrangementet har du også mulighed for at vinde et eksemplar af bogen
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer