Arrangementer

Event billede
Sted: Vordingborg Bibliotekerne, Sydhavnsvej 6, Vordingborg
Dato: Tirsdag den 27. august 2024
Tid:, kl. 17-19.30.
Pris: Entré: 35 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Samtalecafé og fællesspisning.

Diverse
Verdensmål i hverdagen om sult. Vi stiller spørgsmålet: Hvad motiverer. dig for at spise mere bæredygtigt?

Samtalecafeerne starter op efter sommerferien med lidt lækkert.

Verdensmålene består af 17 overordnende mål, som FNs medlemslande vedtog i 2015. Målene sætter retningen for at løse klodens største problemer inden år 2030. I Danmark skal vi især tænke bæredygtighed og klimaaftryk ind i hverdagen, hvilket de månedlige samtalecaféer sætter fokus på. En samtalecafé er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde.

Man skulle tro, at vi i Danmark er godt med, når det drejer sig om Verdensmål 2 "Stop sult". Men sådan er det ikke. Ved den årlige status sidste år var det faktisk et af de tre verdensmål, vi havde opnået dårligst resultater i.

Det giver mening, hvis man kigger på formålet: Vi skal "stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed, forbedre ernæring og fremme bæredygtige landbrugsformer". Dels er vores tunge animalske produktion med til at påvirke mængden af mad globalt negativt og dermed forhindre fødevaresikkerheden andre steder end her; dels er vores vaner og viljer ikke altid gearet til at følge sundhedsmyndighedernes ernæringsråd med dårlig sundhed som konsekvens.

Samtalecafeen vil denne gang dreje sig om, hvordan vi gør bæredygtigt mad til en lækkerbisken, der kan få lidt flere til at "bide på". Men hvad motiverer dig, når du står i supermarkedet og vælger mad? Er det din egen sundhed? Er det prisen? Er det lokale arbejdspladser eller klima- og miljøhensyn? Og er myndighederne gode nok til at give os den information, vi har brug for til at foretage det bæredygtige valg, der passer til vores egen livsstil? Helt overordnet er spørgsmålet: i hvor høj grad skal det være et frivilligt og individuelt ansvar at vælge bæredygtig mad, og skal vi alle sammen flytte os?"

Denne tirsdag afslutter samtalecaféen med en fællesspisning med skøn, vegetarisk mad, hvorfor vi denne dag først starter kl. 17. Der er plads omkring bordet til alle, der er nysgerrige på andres holdninger og som gerne vil udfordres på egne.

Sidste tilmeldingsfrist: onsdag d. 21. august.

Line Dahl Abildgaard er frivillig og er tovholder på samtalecaféerne, hvor alle kan byde ind med indhold. Kontakt gerne Line på tlf. 22928492 eller på mail line@privat.dk

Samtalecafeerne foregår sidste tirsdag i hver måned med et nyt tema hver gang. Alle er velkomne
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer