Arrangementer

Event billede
Sted: Vejle Bibliotek, Willy Sørensens Plads 1, Vejle
Dato: Fredag den 27. september 2024
Tid:, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside

Debutantprisen 2024.

Diverse
Kom og vær med, når vi afslører, hvilke to talentfulde yngre danske forfattere der i år skal modtage Danmarks største debutantpris på 2 x 50.000 kr. Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris.

Til den festlige prisoverrækkelse på Vejle Bibliotek kan du møde de to glade vindere og høre dem læse op fra deres debutværker, mens de to benhårde, men yderst kompetente, jurymedlemmer Anne-Marie Mai og Lars Bukdahls motiverer valget af de to prismodtagere.

Vi lader champagnepropperne springe og musikken spille, så kom og vær med til at fejre to nye stjerner på den litterære himmel.

Om prisen og juryen

Adskillige litterære talenter har fået kickstartet deres forfatterkarrierer med Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, og igen i år er juryen klar til at udnævne årets to mest talentfulde debutanter og overrække dem hver 50.000 kr.

Juryen består af litteraturprofessor Anne-Marie Mai, litteraturanmelder Lars Bukdahl, Lise Vandborg fra bibliotekernes fælles redaktion, bibliotekarerne Else Zakarias og Joan Høeg fra Vejle Bibliotekerne og fondsbestyrer Mogens Thyssen.

Gratis entré - bare kig forbi.
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer