Arrangementer

Event billede
Sted: Fredensborg Bibliotek, Jernbanegade 3, Fredensborg
Dato: Tirsdag den 5. november 2024
Tid:, kl. 15-16.30.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Kunstfilm fra Filmstriben: Jane Muus og Palle Nielsen.

Film
Portrætter af to store danske grafiske kunstnere og deres arbejde: Jane Muus og Palle Nielsen. Filmen vises i samarbejde med FNYK.

Grafikeren Jane Muus (1919) henter sit stof fra virkelighedens enkle motiver. Hun har indfanget mennesker, der går og står ved en fodgængerovergang, mennesker der sidder på en bænk eller taler sammen på gaden, hun har illustreret bøger, og hun har lavet portrætter. I denne film fortæller hun om glæden ved at se og opleve og gengive sine indtryk, ikke blot til genkendelse, men som kompositioner i form og flade, lys og skygge. Filmens røde tråd er registreringen af Jane Muus, der arbejder med et portræt. Fra de første streger på træstokken til det færdige tryk. 1982.

Palle Nielsen (1920-2000) er vor tids største danske grafiker, og hans værker har også vakt stor genklang i udlandet. Der er en stilhed-før-stormen i Palle Nielsens billeder, en eksplosiv underliggende stemning, hvor mennesker og byer har indgået hemmelighedsfulde alliancer med hinanden - for eksempel i billedserierne Den fortryllede by, Parklandet, Nekropolis, Den store Verdensbunker, Orfeus og Eurydike, Lethe, Narcissus, Miraklernes Tid, Mennesker i den forladte by. Filmen er både et billeddigt over denne store kunstner og et forsøg på at pejle sig ind i Palle Nielsens særegne univers med ham selv som en stilfærdig guide. Instruktør: Jytte Rex. 2001
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer