Arrangementer

Event billede
Sted: Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, Næstved
Dato: Lørdag den 15. marts 2025
Tid:, kl. 20.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet

Molde.

Musik
Er et dansk folkband, der skiller sig ud. Med sine akustiske strengeinstrumenter, bluegrass inspirerede toner og Maria Moldes lysende stemme lyder bandet som Alison Krauss, der møder Alberte.

Sangene kredser om klimaet, naturen og hverdagslivets sanselighed - med alt, hvad det indeholder af både skønhed og kriser.

MOLDE udgav sin første EP i 2022. EP'en har fået airplay på P5, og singlen "Det er sent nu" lå nr. 1 på Radio Tønders hitliste i flere uger i træk. Efterfølgende har MOLDE turneret rundt på de fleste af landets folk-klubber og -festivaler.

Maria Moldes karriere som sangskriver startede efter et længere ophold i New York, hvor hun var del af den amerikanske bluegrass-scene. Mødet med country- og bluegrass universet med dets iørefaldende tonesprog og umiddelbare tekster ramte hende rent, og Marias egne bluegrass inspirerede sange begyndte at presse sig på. Dog med danske tekster og tydelige referencer til også den nordiske folke- og visetradition. Hjemme i Danmark dannede Maria bandet MOLDE, hvor medlemmerne samledes om en fælles kærlighed til folkemusikkens dybe rødder, og hver især medbragte deres eget twist fra både Norden, Balkan og USA

Resultatet er musik, der er skiftevis inderlig, legende, længselsfuld, sprudlende og i alle sammenhænge livsbekræftende. Samtidig er MOLDEs koncerter præget af intenst nærvær med hele bandet samlet omkring en enkelt mikrofon på scenen.

MOLDE er i gang med at indspille sit første fuldlængde album, som forventes at udkomme i starten af 2025.

MOLDE er Maria Molde (vokal, mandolin), Uffe Holmsgaard Eriksen (guitar, cittern, klarinet og kor), Jonathan Feig (violin), Henrik Kunz (kontrabas og kor) og Mikkel Bøggild (guitar, banjo, dobro og kor)

Varighed: 2 x 45 minutter
Siddende koncert
Inklusiv garderobe
Dørene åbner en time før koncertstart

Koncerten er en del af EN til 10-programmet i sæson 2024-2025
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer