Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: FOF Aarhus
Sted: Stakladen, Nordre Ringgade 3, Aarhus C
Dato: Tirsdag den 26. november 2024
Tid:, kl. 19-21.
Pris: Entré: 225 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

FOF Aarhus - foredrag: Mistrivselskrisen.

Diverse
Hvad skyldes den, og hvad kan vi gøre ved den?

I disse år taler politikere, forskere og praktikere om en mistrivselskrise, især blandt børn og unge. Undersøgelser viser, at et stort antal børn og unge har dårligt mental helbred, og endnu flere lider af alvorlig stress. Det er nu mere end hver syvende, der har en psykiatrisk diagnose som 17-årig, og denne andel ser kun ud til at vokse fremover.

I foredraget giver Svend Brinkmann sit bud på årsagerne til mistrivselskrisen, der bl.a. handler om tempo, præstationskrav og individualisering, og med udgangspunkt i viden om menneskelig dannelse og udvikling, fremlægger han også sine tanker om en løsning. Det gælder både om at undgå en sygeliggørelse af reaktioner, der er helt forventelige, at understøtte børns og unges dannelse og alment menneskelige udvikling og at skabe gode rammer for børn med anderledes forudsætninger.

Om Svend Brinkmann:

Svend Brinkmann er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

Brinkmann har skrevet og redigeret en lang række bøger og mere end 200 akademiske artikler. Heriblandt Stå fast (2014), Gå Glip (2017), Tænk (2022) og Oplevelsessamfundet (2023).

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Stakladen.

"Svend Brinkmann bevæger sig ubesværet ind og ud af emner og op og ned ad abstraktionsstigen. Komplekse begreber illustrerer han med personlige historier og anekdoter." Deltager på tidligere foredrag ved Svend Brinkmann
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer