Arrangementer

Event billede
Sted: København, København V
Dato: Onsdag den 7. til fredag den 23. august 2024
Tid:, 12:00 - 19:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Ride! Sing! Repeat!

Teater
Fire bortløbne operarebeller har byttet operaens vante kulisser ud med København. Sammen drøner de nu rundt i en åben partybus for at kaste sig over de eventyr, som hverdagens drama byder på.

Not Your Ordinary Ride of The Valkyrie.

Over hele København / 4 x 15 min / Fri entré

Fire bortløbne operarebeller har byttet operaens vante kulisser ud med København. Sammen drøner de nu rundt i en åben partybus for at kaste sig over de eventyr, som hverdagens drama byder på. Fang dem på et fortov, en legeplads eller i en slikbutik nær dig, og oplev et Valkyrieridt, som du aldrig har prøvet det før.
Under hele festivalen og i ugen op til kan du møde operaens berygtede party squad - Escamillo, Violetta, Musetta og Prins Orlofsky - som har slået sig sammen i et oprør mod stereotype karaktertegninger og de velkendte librettoers rutineprægede slutninger. De slipper stemmerne fri og sætter gang i gaden med maksimalt drama og høje decibel.

Mød dem, når de står af deres partybus for at synge og serenade sig igennem Københavns gader og stræder. De vil dukke op, når du mindst venter det, men du kan være sikker på at høre dem, når de nærmer sig! På deres lydanlæg fyrer de nemlig op for deres bedste playliste med de største opera-bangers.

Operabussen Ride!Sing!Repeat! er en operaperformance på hjul, der fylder byen med mini-operaer af 10-15 minutters varighed. Sørg for at fange dem et sted!

Se hvornår du kan fange dem her.

Instruktør, koncept og kostumedesign: Anna Sofie Keller Brandsborg
Solister: Elisabeth Rosenberg (sopran), Freja Højland Høj (sopran), Sunniva Fevang (mezzosopran), Simon Sumal (baryton)
Akkordeon: Adam Ørvad
Projektleder og instruktørassistent: Kirstina Klarskov
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Video: Dennis Bensson

Ride! Sing! Repeat! 2024 er støttet af Amager Øst Lokaludvalg, Asta og Jul. P. Justesens Fond, Enid Ingemanns Fond, Frederiksberg Kommune, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Jorck's Fond, Københavns Kommune, Lemvigh-Müller Fonden, Nikolai og Felix Fonden, Nordea-fonden, Spar Nord Fonden og Vanløse Lokaludvalg, Spirekassen
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer