Arrangementer

Event billede
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Dato: Lørdag den 28. september 2024
Tid:, kl. 20.
Pris: Entré: 120 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet

Vilma & Sofie1998.

Musik
VILMA + Sofie1998 // Kvinde Kend Din Pop. Vær med til det foreløbigt sidste Kvinde Kend Din Pop-event på Frølageret, når vi præsenterer de to funklende sangskriver- og producer-talenter VILMA og Sofie1998. VILMA.

VILMA laver dansksproget, nærværende popmusik med håbet om at give lytteren en forudsætning for at bearbejde noget inderligt. Med afsæt i kærligheden til sin opvækst i det vestjyske favner VILMA både magien, det simple og det komplekse i at være et meget følsomt menneske. Gennem musikken opfordrer hun alle til at droppe den ironiske afstand til egne og andres følelser, når de faktisk fortæller noget, der er vigtigt for dem. De seneste par år har VILMA markeret sig som en lovende liveartist på den danske musikscene - bl.a. i forbindelse med sin egen headliner-tour, som support for Mads Langer, Carl Emil Petersen, Signe Svendsen og Annika Aakjær og som en del af Signe Svendsen liveband. Hendes koncert på SPOT Festival i maj 2023 fik fem stjerner i GAFFA, og hun modtog for nyligt 50.000 kroner af selveste Sebastian, da han fik overrakt Carl Prisens ærespris. Sofie1998. Sofie1998 skriver og producerer sange, der fungerer som åbne dagbøger fyldt med varme, livsnydelse og selvironi. Hun skildrer hverdagens ironiske absurditeter og udfordringer med et glimt i øjet og et smil på læben. Sofie er nemlig ikke bange for at grine af sig selv. I sangene forener hun det, mange vil betegne som solid pop-sangskrivning, med toner fra den amerikanske R'n'B, der udgør soundtracket til hendes liv. I 2020 flyttede Sofie fra Jylland til København i sin stræben efter en musikkarriere. Hun deltog i KarriereKanonens udviklingsforløb i 2022, og hendes finaleplads i KarriereKanonen har de seneste år fungeret som en katalysator for forfinelsen af hendes musikalske udtryk og håndværk. Sofie1998 er aktuel med singlerne Italy og Norwegian Airlines og udgiver senere i år sin debut-EP. Kvinde Kend Din Pop. Kvinde Kend Din Pop er koncerter til dig der er nysgerrig på ny musik, men overvældet af de mange muligheder. Vi har gjort det hårde arbejde og håndplukket de sejeste, nye artister, så alt du skal gøre er at møde op og blive forkælet. Oplev morgendagens stjerner og vær med til at skubbe til skævheden på playlisterne, radioen og festivalerne. Alle køn er selvfølgelig velkomne. Vi ses! Billetpris: 100 kr. inkl. gebyr. Dørene åbner klokken 19.00. Koncerten arrangeres af Kvinde Kend Din Pop og Kulturmaskinen, og er støttet af Statens Kunstfond
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer