Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: H.C. Andersen Festivals
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C
Dato: Torsdag den 22. august 2024
Tid:, kl. 19.30-20.30.
Pris: Entré: Fra 110 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Hvem er Palinka?

Teater
Musikdramatisk forestilling udforsker mødet mellem online og virkelige personaer.

"Hej der, hvad er dit humor? Jeg vil gerne laere at kende med dig. Jeg ser vil oprette staerke forhold på netvaerk." Du har modtaget en mail. Den er godt nok endt i din spammappe, og selvom både venner, familie, politikere og sågar politiet siger, at du ikke bør besvare den, bliver du alligevel nysgerrig på og smigret over interessen.

For hvem er denne kvinde, som har skrevet? Hun underskriver sig som Palinka. Hun siger, du også kan kalde hende Payla Lovely. Du ved ikke, hvem hun virkelig er, og hvorfor hun skriver. Men hvad sker, hvis du svarer hende? Måske er der en derude at snakke med? En der tilbyder dét nærvær og den opmærksomhed, du savner?

Når online og virkelige personaer væves sammen, er det svært at finde ud af, hvordan man møder og forholder sig til andre mennesker. I HVEM ER PALINKA? møder vi for første gang kvinden fra den anden side af skærmen. Kvinden, som desperat prøver at skabe kontakt til dig. Palinkas verden er fuld af ensomhed, afsavn og længsel efter at være tæt på et andet menneske. Eller det er i hvert fald det, du i første omgang får indtrykket af. For efterhånden som du lærer hende at kende, kommer tvivlen snigende, og du må også spørge dig selv: er der andet til denne Palinka?

Denne to-akters musikdramatiske forestilling båret af sangstemmer, akkordeon og lyrik lukker dig ind i Palinkas verden. Du mærker Palinkas foranderlige karakter. Du oplever det tankespind, der opstår, når du vælger at stole på et fremmed menneske med såvel gode som dårlige intentioner. Sandheden er umulig at dissekere, og det er svært at styre efter dit indre kompas. Drømmen om en bedre eller anden virkelighed kan være særligt tillokkende. Og hvis denne virkelighed ikke er, hvad du håber, så venter altid et nyt møde forude. Men tør du stole på din mavefornemmelse næste gang, du møder en såkaldt Palinka?

Anbefalet alder:

Entré:
Rabatkoden "HCA24" giver 50% rabat på billetten for festivalgæster (gælder dog ikke årskortpremiere 20/8 og urpremiere 21/8)
Voksen: 200 kr.
Gruppebillet voksen (min. 6 personer): 140 kr.
Ung: 110 kr.
Gruppebillet unge (min. 6 personer): 80 kr.
Teater Momentum årskortholdere: 0 kr.

Se øvrige priskategorier på teatermomentum.dk

Billetsalg via Teater Momentum

Medvirkende:
Af: Teater Momentum/Gennem Huden
Iscenesættelse og medvirkende Kunstnerduoen: Gennem Huden, Helene Hasseriis Holten, Justine Hald Boesen
Lysdesign: Laura Edlefsen
Kunstnerisk konsulent: Jeppe Sand
Musikkonsulent: Casper Tornhøj Schärfe

Arrangør: Teater Momentum
Støttet af: H.C. Andersen Festivals

Foto: Emma Ishøj

Alle tider er vejledende
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer