Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: H.C. Andersen Festivals
Sted: Odeon, Odeons Kvarter 1, Odense C
Dato: Mandag den 19. august 2024
Tid:, kl. 16.30-17.30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Odeons sangklub.

Musik
Tag dit gode humør og sangglæde med til sangklub i ODEON med gæstevært Sine Jensen Smed fra Museum Odense.

Alle er meget velkomne i ODEONs Sangklub, som afholdes en gang hver måned. Hver gang er en kendt fynbo eller fagperson med relevans for månedens tema inviteret som gæst. Gæsteværten har på forhånd udvalgt 8-10 sange med udgangspunkt i Højskolesangbogen eller dagens tema. De valgte sange præsenteres, og vi synger dem sammen.

Dagens gæst og tema
  • Gæstevært: Sine Jensen Smed, Formidlingsleder Museum Odense

  • Tema: H.C. Andersens verden



Om dagens gæstevært

Sine Jensen Smed har en ph.d. i litteraturhistorie og arbejder som formidlingsleder i H.C. Andersens Hus. Hun har altid været fascineret af H.C. Andersen og brænder for at fortælle spændende historier om forfatteren med udgangspunkt i hans værker.

Om temaet siger Sine følgende: "I eftermiddagens løb kommer vi vidt omkring i H.C. Andersens verden. Vi går både historisk og litterært til værks, når vi dykker ned i teksterne og udfolder det spændende univers, der ligger gemt i hver sang. Vi skal selvfølgelig synge sange af Andersen, men vi kommer også til at synge sange af andre forfattere, både fra hans samtid og nyere."

Vel mødt til en eftermiddagsstund fuld af vellyd, hvor historie og eventyr blandes med sang og musik.

Alle er velkomne og det kræver ingen sangtalent eller nodekendskab - blot sangglæde. Vi synger efter Højskolesangbogens 18. udgave. ODEONs Sangklub stiller sangbøger til rådighed, så det eneste, du skal medbringe, er dit gode humør.

Arrangør: ODEON

Alle tider er vejledende
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer