Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: H.C. Andersen Festivals
Sted: Museum Odense, Overgade 48, Odense C
Dato: Onsdag den 21. august 2024
Tid:, kl. 20.30-21.30. Gårdsplads.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Jeg er en mor - Generalprøve og talk.

Teater
Rørende og smuk poetisk-musikalsk forestilling genfortolker H.C. Andersen og udforsker moderskabet.

I en smuk poetisk-musikalsk genfortolkning af H.C. Andersens Historien om en moder udforsker historiefortæller Maria Junghans, sanger og sangskriver Betina Følleslev og Komponist og musiker Line Felding moderskabets fortid, nutid og fremtid.

Selv i dag taler H.C. Andersens dystre eventyr om en mors kamp for sit barn til os. Moderskabets mange valg og dilemmaer er nok engang til debat i en tid, hvor stressepidemier og trivselskriser får mange til at drømme om et anderledes familieliv - måske endda tilbage til fortidens mere enkle liv. Gennem poesi og musik blander H.C. Andersens stemme sig med stemmerne fra fortidens og nutidens mødre, når tre moderne mødre løfter fortællingen ind i nutidens travle, resultat- og perfekthedsfokuserede forbrugssamfund, hvor den moderne teknologi griber ind i selv de mest intime og følsomme dele af vores liv. Hvad vil det sige at blive nogens mor, at stå over for store og små dilemmaer, og at føle, at man står med ansvaret for et andet menneskes skæbne i sine hænder?

Aftenens forestilling er generalprøve med efterfølgende talk.

Anbefalet alder: For voksne

Særlige hensyn: Belægningen i gårdrummet er ujævn og adgang kan være en udfordring for gæster med rollator og kørestol. Tag evt. kontakt til Møntergården på museum@odense.dk, hvis du har brug for info eller hjælp.

Medvirkende:
Komponist og musiker Line Felding
Sanger og sangskriver Betina Følleslev
Historiefortæller Maria Junghans

Arrangør: Møntergården
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals

Foto: Ard Jongsma

Alle tider er vejledende
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer