Arrangementer

Event billede
Sted: CLAY Keramikmuseum Danmark, Kongebrovej 42, Middelfart
Dato: Fredag den 6. september 2024
Tid:, 15:00-17.00.
Pris: Fri entré

Ung keramik på CLAY - afgangsudstilling fra Bornholm.

Udstilling
Det er efterhånden en fasttømret tradition, at CLAY hvert år åbner dørene for det nye kuld af keramikere fra Det Kongelige Danske Akademis professionsbacheloruddannelse 'Crafts in Glass and Ceramics' på Bornholm.

Uddannelsen består af et treårigt forløb, hvor de studerende kommer igennem både hands-on undervisning og en mere teoretisk del. Med de studerendes egne ord, så kan man kalde overskriften på deres bachelorprojekt "hvad kunsthåndværk er og kan i mødet med mennesker".

Med udstillingen får museets gæster også en mulighed for at følge med i, hvad der rører sig blandt den nye generation af keramikere.

I årets afgangsudstilling er der stor fokus på det spirituelle og menneskelige relationer samt samspillet mellem menneske og natur. Udfordringen med at gøre keramisk produktion mere bæredygtigt fylder også en del i flere af projekterne. En af de studerende har således arbejdet med fliser, der består af minimum 70% affaldsmaterialer.

Udstillingen Bachelor Exhibition2024 åbner på CLAY fredag d. 6. september kl. 15, hvor alle er velkomne.

Foto: I DO ART Agency
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer