Arrangementer

Event billede
Sted: Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Dato: Søndag den 25. august 2024
Tid:, kl. 10-11.30 & 13-14.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Åbent Hus.

Diverse
Musikhuset slår dørene op og inviterer til Åbent Hus. Du får nu en unik chance for at komme med på og bag scenerne i Nordens største musikhus, når vi inviterer alle interesserede med på en tur ind i kunstens hjerte.

Du kan træde op på scenerne, hvor de store stjerner har optrådt, opleve unik arkitektur udsmykket med danske kunstskatte og komme hemmelige steder i huset, hvor publikum normalt ikke har adgang. Vælg mellem tre forskellige rundture og se, hvor magien og kreativiteten blomstrer.

1. På scenen, bag scenen og for enden af regnbuen
Træd op på scenerne og kom med backstage, hvor stjerner som Bob Dylan, Tina Turner og Leonard Cohen har sat deres ben og nyd udsigten, når du opdager, hvad der gemmer sig for enden af regnbuen.

2. Den hemmelige tur
Musikhuset er 35.000 m2 og har i alt 500 rum. På denne rundtur viser vi dig en perlerække af snedige, royale og hemmelige steder i huset. Vi slutter af med Musikhusets store Wall of Fame-quiz, hvor vi tester og udvider din musikhus-viden. Vær opmærksom på, at denne tur går ad kringlede gange og op i højden. Flade sko og sikre ben anbefales.

3. Nutid fremtid og fortid
Musikhuset er fra 1982 og Danmarks første musikhus. På denne rundtur dykker vi ned i historien og kigger i spejlkuglen. Fra fattigbakke til kæmpe kulturhus. Fra to til syv sale og med en helt ny Musikhuspark på vej.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og tage dig med på en af de tre unikke ture, hvor vi sammen udforsker Musikhusets magi og deler gode historier fra begge sider af scenetæppet
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer