Arrangementer

Event billede
Sted: Sundhedshuset, Ny Skolegade 4, Løsning
Dato: Tirsdag den 20. august 2024
Tid:, kl. 10-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside

Lytteklubben.

Diverse
Inviterer til fælles oplevelser i lydbogsuniverset.

Er du glad for lydbogsuniverset eller vil du gerne blive fortrolig med at lytte til lydbøger, så meld dig til Lytteklubben! Få udvidet din litterære horisont og udbyg dit netværk.

Vi lytter til en ny bog mellem hver mødegang, som vi drøfter i fællesskab, henover kaffen og et stykke kage, når vi mødes.

Alle er velkomne, du behøver ikke at være en læsehest i hverdagen, for at kunne være med.
Du skal afsætte ca. 30 minutter til hjemmelytning hver dag i perioden for forløbet.

Devicekrav

For at deltage på forløbet, skal du enten have en Smartphone, iphone eller tablet, da eReolen appen som minimum kræver Android version 8 eller nyere, IOS 14 eller nyere. Du skal selv kunne betjene appen eReolen derhjemme. Du bliver introduceret til appen på forløbets første mødegang, hvor der tilbydes hjælp med at downloade/ installere appen. Husk MitID, hvis du ikke har appen i forvejen.

Dato, tidspunkt og lokationer

Start: tirsdag den 20. august kl. 10.00-12.00. Og derefter den 3. september, 1. oktober, 22. oktober og 29. oktober.
Sted: Sundhedshuset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning

Målgruppen:
Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister med bopæl i Hedensted Kommune. Man skal være mobil og selvhjulpen for at kunne deltage.

Du kan tilmelde dig på en af følgende måder:
  • Ved at ringe til Mette Marie Bergsøe på tlf. 5172 3833 eller på mail: mette.bergsoe@hedensted.dk
  • Følge linket til tilmelding: https://hedensted.nemtilmeld.dk/998/
  • Tilmeldingsfrist: mandag den 19. august kl. 12.00.
  • Ved tilmelding sendes detaljer om mødesteder m.m.
  • Det er gratis at deltage.
  • Bemærk: Når man tilmelder sig, tilmelder man sig hele forløbet, det vil sige alle fem gange.
  • OBS! Vi er max 12 på holdet, så det er først til mølle.
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer