Arrangementer

Event billede
Sted: Huset Esbjerg, Finsensgade 1, Esbjerg
Dato: Lørdag den 28. september 2024
Tid:, kl. 19-23.59.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet

Konfus præsenterer: War of Destruction X Clean Boys X Godt Mudder X Rå Løg.

Musik
Ungdomsforeningen konfus præsenterer. War of destruction x clean boys x godt mudder x rå løg. War of Destruction er formodentligt Danmarks første hardcorepunk band, og forventer også at blive det sidste.

De kommer til Konfus i forbindelse med deres nye album "Defibrillator" som netop er sendt pressen
War of Destruction er ægte undergrund, men har dog formået at spille på bl.a. Metal Magic Festival, som opvarming til Suicidal Tendencies, og givet koncerter overalt i landet samt i Norge og Tyskland. Deres forrige album "Angst" blev af Maximum Rock'n'Roll udråbt til en af årets bedste udgivelser

Clean Boys blev dannet år 2000. Det er punkrock - råt og tight eksekveret - inspireret af alt fra Roger Whitaker via Jethro Tull til Slayer.
Med et 3 cifret antal koncerter i bagagen og 3 tourn'er i Kina, giver Clean Boys en tur i manegen og understreger, at "punk's not dead - it just turned out to have a future"!
Clean Boys har en klar fornuftsbaseret dagsorden, om at vi som mennesker må være i stand til at tage bedre beslutninger end aberne. Dette burde også i særdeleshed gælde de politikere, som verdensfjernt tager beslutninger med profitoptimering som motivation, og vækst vækst vækst som et fantasi-forladt, virkeligheds-deserteret mantra.

Godt Mudder er fra 8462 Harlev Østjydeland og har været særdeles upcomingsparate siden 2016.
De stepdanser på den tynde is, smider salt i såret og drejer kniven lidt, som den princip sag det er, når vi med rå børnerock for voksne, formidler vores sejre og nederlag fra sandkassen.
Godt Mudders højlyriske univers ta'r dig med på en tur fra en hed nat i Odder, til en sensuel Susanne sang, blå piller og nazihadende og indoktirnerende politipropaganda.

Rå Løg spiller punk fra Esbjerg
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer