Arrangementer

Event billede
Sted: Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg
Dato: Mandag den 18. november 2024
Tid:, 19:30 - 23:00.
Pris: Entré: 175 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

En helt særlig aften med dansk folkemusik.

Musik
Mandag d. 18. november bliver der lys, sang og musik i Metronomen på Frederiksberg. Her sætter et udsøgt hold danske folkemusikere hinanden stævne for at synge og spille, og feste. Overskuddet går til medieplatformen RadioFolk.dk.

Mandag d. 18. november kl. 19:30 bliver der lys, sang og musik i Metronomen på Godthåbsvej 33 på Frederiksberg, lige ved Aksel Møllers Have Metrostation. Her sætter et udsøgt hold danske folkemusikere hinanden stævne for at synge og spille, og i øvrigt skabe en hyggelig aften sammen med publikum i en travl og mørk tid. Billetter via Billetto: Billetter via Billetto

På denne aften kan du bl.a. opleve følgende solister og bands: Fin Alfred (Sange og viser), Kristian Bugge & Kristian Jørgensen (Traditionel dansemusik), Gunni Torp (Nye og gamle sange), og der kommer løbende flere til...

Koncerten vil som udgangspunkt være akustisk. Vært: Morten Alfred Høirup. Billetter koster 175 kr. + evt. gebyr. Alle er meget velkomne!

Alle betalende gæster får nummererede billetter i døren, og vi trækker lod om gratis billetter til forskellige folkemusik festivaler.

Alle indtægter går ubeskåret til den lille nonkommercielle medieplatform RadioFolk.dk

Hvem og hvad er RadioFolk.dk?
'RadioFolk.dk er en lille uafhængig radiostation og medieplatform, drevet af foreningen Mediehaven. På RadioFolk.dk´s hjemmeside (www.radiofolk.dk) finder du 24-timers flowradio med folkemusik fra Danmark, og masser af podcasts med nyheder, reportager og ny musik. Desuden kan du downloade live-optagelser med musik fra bl.a. Tønder Festival, og interviews med spillefolk, sangskrivere, folkedansere og arrangører, bl.a. i podcasten Katten i Sækken
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer