Arrangementer

Event billede
Sted: Vorupør Landingsplads, Vestehavsgade/Vesterhavsgade 184F, Thisted
Dato: Tirsdag den 13. august 2024
Tid:, kl. 10.
Pris: Entré: 310 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet

Sejltur med redningsbåd MRB31.

Diverse
Foreningen Vorupør Havbåde har overtaget Kystredningstjenestens pensionerede redningsbåd MRB31, som blev taget ud af tjeneste i september 2023.

Den er fortsat fuldt funktionsdygtig, og derfor kan vi nu tilbyde alle interesserede en sejltur langs kysten med det imponerende klitlandskab i Nationalpark Thy med udgangspunkt fra Vorupør Landingsplads i Nr. Vorupør. Med en erfaren skipper ved roret tilbyder vi en enestående oplevelse for op til 12 deltagere, som på den ca. 2 timer lange tur ofte får mulighed for at opleve både sæler, marsvin og en række søfugle. Der er ingen faste siddepladser ombord, men det er tilladt at medbringe en lille klapstol eller skammel. Det anbefales også at medbringe en kikkert og regntøj. Turen er ikke egnet for gangbesværede, idet adgang til skibet foregår på stranden via en stige. Der er ikke adgang for børn under 12 år. Der er redningsbåd om bord og redningsveste til alle deltagere, som skal bære dem under turen og i øvrigt følge skipperens anvisninger. Båden er dækket af ansvarsforsikring hos Dansk Søassurance. Deltagelse i turen koster pr. deltager 300 kr. + 10 kr. i billetgebyr. Billetten refunderes, hvis turen må aflyses på grund af vejret eller for få deltagere
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer