Arrangementer

Event billede
Sted: Kulturmaskinen - Frølageret, Farvergården 7, Odense C
Dato: Søndag den 3. november 2024
Tid:, kl. 19:00.
Pris: Entré: 120 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

Rørt.

Musik
Sorg kan ramme os alle - men deler vi den også med alle? Nej. Alt for ofte bliver sorgen et lidt ensomt anliggende: vi trækker os, vi slikker vores sår. Men det gør RØRT op med. For siden 2018 har Therese Fabricius med succes arrangeret koncertoplevelser.

Therese spiller på både humor og alvor, idet hun synger, fortæller og inviterer ind til et fælles møde med det at blive rørt og berørt.

RØRT har udviklet et særligt eksistentielt fællesskab med deres publikum gennem musikken, der tager fat i sorgarbejdet og åbner for en kollektiv og fælles heling. Koncertoplevelsen er en vekselvirkning mellem sangene skrevet fra et sted midt i sorgen, og refleksioner over det at miste et menneske - et menneske, der kan huskes med både varme og latter. Musikken er først og fremmest forankret i den poetiske tekst og spænder på tværs af en klassisk, nordisk tradition med en særlig kærlighed til visens stærke fortælling.

RØRT opstod efter forsanger Therese Fabricius mistede sin far. I samarbejde med Østerbros Teater lavede duoen i december 2018 en iscenesat sorgsalon i en privat lejlighed på Nørrebro med støtte fra Statens Kunstfond. Herefter har de spillet et utal af steder i kirker, spillesteder og private hjemmekoncerter. Læs mere om Rørt her

Rørt spiller som en del af Odenses første Sorgfestival på Allehelgensdag, som giver anledning til at mindes dem den enkelte har mistet. Sorgfestivalen arrangeres af Pratheo's venner som er en forening der gennem kunstneriske udtryksformer arbejder med at give sorgen sprog. Der er kunstudstilling i Kunstbygningen Filosoffen fra 22/10 til 3/11-2024. Koncerten koster 120 kr. Du kan købe billetter her.
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer