Arrangementer

Event billede
Sted: Musikefterskolen i Humble, Hovedgaden 21, Humble
Dato: Søndag den 29. september 2024
Tid:, kl. 12-18.

Efterskolernes dag 2024 på Musikefterskolen i Humble.

Musik
Kom til Efterskolernes dag på Musikefterskolen i Humble d. 29. september 2024. Kunne du tænke dig et efterskoleår, hvor du bliver en del af et musikalsk fællesskab og vokser både som musiker og menneske?

Så kom og besøg os til Efterskolernes dag og find ud af, om Musikefterskolen i Humble er noget for dig!
Vi holder åbent hus søndag d. 29. september kl. 12-18. Hver time (kl. 12, 13, 14, 15, 16 og 17) afholder vi minikoncert med Musikefterskolens kor og linjehold, hvorefter forstander Jonas Hald vil fortælle om, hvad du kan forvente af et efterskoleophold på Musikefterskolen. Herefter er der mulighed for at komme på rundvisning, hvor vores elever viser alle skolens faciliteter frem og fortæller om skolen; hvad vi laver og hvordan hverdagen på Musikefterskolen er. Efter rundvisningen er det muligt at få en samtale med en af skolen lærere, som vil svare på jeres spørgsmål og kan fortælle nærmere om skolens værdier, faglig og pædagogisk praksis osv.Vores økologiske køkken serverer lækre, økologiske retter fra 12.00 - 14.00. Resten af dagen tilbyder vi forfriskninger såsom frugt, kaffe og kage. I spisesalen vil det også være muligt at få en snak med vores lærere, der står klar til at besvare alle dine spørgsmål og tale med dig om hverdagslivet på skolen, den boglige undervisning, musikundervisning, soloundervisning, fordybelsesfag, valgfag, koncerter, musikfestival, studierejse og alt det andet, vi laver i løbet af et skoleår. Book rundvisning og samtale på forhåndDu kan på forhånd booke en optagelsessamtale med en lærer, hvis du tænker, at Musikefterskolen kunne være noget for dig. Samtalen er ikke forpligtende, men den er en forudsætning for at blive optaget som elev på Musikefterskolen - så grib chancen, når du alligevel er på besøg. Hvis du blot har enkelte spørgsmål, er det ikke nødvendigt at booke en samtale på forhånd, men ved du allerede nu, at du gerne vil tale med en lærer, anbefaler vi, at du booker en tid - så undgår du ventetid. Du booker din tid til rundvisning og samtale her på Billetto (tryk "Find billetter" øverst på siden). Bemærk: Book kun 1 billet pr. familie.

Besøgets indholdBesøget starter med en minikoncert med Musikefterskolens kor og linjehold, hvorefter forstander Jonas Hald kort vil fortælle om, hvad du kan forvente af et efterskoleophold på Musikefterskolen. Herefter vil I blive taget med på rundvisning, hvor vores elever viser skolens faciliteter frem og fortæller om skolen; hvad vi laver og hvordan hverdagen på Musikefterskolen er. Efter rundvisningen vil en af skolens lærere stå klar til en opfølgende samtale, hvor I kan få svar på alle de øvrige spørgsmål, I måtte have.
Hvis I eksempelvis har booket rundvisning og samtale til kl. 12:00, vil I altså starte med koncert kl 12:00, rundvisning ca. 12:30, og samtale ca. kl 13:00. Mød gerne op 5-10 minutter inden den bookede tid, så vi kan nå at byde jer velkommen og vise jer over til Orkestergraven, hvor koncerten afholdes. I kan forvente, at et besøg tager rundt regnet 1,5 time. Efter besøget er I naturligvis mere end velkomne til at blive hængende og suge stemningen til jer, tale med vores søde elever og smage på nogle af de lækkerier, som vores køkken serverer i spisesalen.

Om Musikefterskolen i HumblePå Musikefterskolen i Humble bliver du en del af et musikalsk, fagligt og socialt fællesskab, hvor du vokser som musiker og menneske. Her er der plads til at være dig selv, og vi hjælper dig til at lære dig selv og din omverden bedre at kende i et trygt og meningsfuldt fælleskab.Du vælger selv klassetype, musiklinjefag, valgfag og fordybelsesfag, og på den måde får du et efterskoleår skræddersyet specielt til dig. Du får kompetent musikundervisning hver dag inklusiv ugentlig soloundervisning i dit hovedinstrument. Du har fri adgang til skolens øvelokaler, profesionelle lydstudie og øvrige faciliteter, så du får rig mulighed for at fordybe dig i musikken og udvikle dine evner.Du får et alsidigt efterskoleår fyldt med fængende undervisning, masser af hverdagsmagi og uforglemmelige oplevelser. Du kommer på studierejse, spiller koncert i Store VEGA, oplever masser af fede koncerter og får venner og minder for livet.Du kan læse meget mere om skolen på vores hjemmeside, og du kan følge med i livet og hverdagen på skolen på Facebook, Instagram og TikTok.HUSK: Du kan komme til og fra skolen med Weekendbussen, som hver weekend kører tur/retur mellem skolen og de fleste større, danske byer, så det er altid let at komme frem og tilbage, når du skal hjem på weekend.Vi glæder os til at møde dig og dine forældre til Efterskolernes dag på Musikefterskolen i Humble!
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer