Arrangementer

Event billede
Sted: VEGA, Enghavevej 40, København V
Dato: Torsdag den 23. januar 2025
Tid:, kl. 21.
Pris: Entré: 270 kr Køb/bestil billet

Mouritz/Hørslev Projektet (DK).

Musik
Mouritz/Hørslev Projektet udsender musikalske endorfiner i VEGA. Mouritz/Hørslev Projektet udgav i 2021 deres seneste album Lykkelige Mennesker - en magtpræstation af vellyd og gode sange.

Men da albummet udkom, mens landet fortsat havde ét ben inde i Coronapandemien, blev albummet aldrig fulgt ordentligt op rundt omkring på landets livescener. Det rådes der endelig bod på, når Mouritz/Hørslev Projektet i januar 2025 drager på deres Lykkelige Mennesker-turné og slår vejen forbi VEGA.

Lone Hørslev har skrevet nogle af nyere tids mest personlige romaner og digtsamlinger. I Mouritz/Hørslev Projektet gør Mads Mouritz Hørslevs poesi til uforglemmelige danske sangperler, og makkerparret har siden debuten i 2007, i samarbejde med et fast stjernespækket musikerhold, udgivet fire album.

Mouritz sørger for et bagtæppe af rock og pop til den sorthårede forfatterindes humoristiske og poetiske skildringer af kærlighed, skovbrande og bekymringer om Trump, kviksølv og overvågning. Stilmæssigt favner bandet bredt. Visse steder minder musikken om sødmefuld dansk 80'er pop, andre steder er det tydeligt, at en omfattende række kompetente kræfter fra rockundergrunden giver en hånd med i projektet.

På Lykkelige Mennesker gemmer sig et skatkammer af gedigen sangskriver-kunnen. Nummeret "Termodragten" har udviklet sig gradvist til et regulært radiohit, og sangen er på blot halvandet år gået fra 20.000 til 830.000 afspilninger på Spotify.

Om pladen har GAFFA i en firestjernet anmeldelse af albummet kaldt Lykkelige Mennesker for en "påmindelse om poesiens trodsige skønhed".

Til koncerterne flankeres Mads Mouritz af det band, der spiller på albummet, og som har været med til at lave alle orkestrets plader. Lone Hørslev er ikke med på scenen - men i teksterne og i ånden.

Gå ikke glip af den enestående mulighed for at opleve Mads Mouritz og bandet spille alle sangene fra albummet såvel som nogle af de største sange fra bagkataloget
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer