Arrangementer

Event billede
Sted: Stavnsholtkirken, Stavnsholtvej 25, Farum
Dato: Tirsdag den 25. februar 2025
Tid:, kl. 19.30.

Et forsvar for aktiv dødshjælp til terminale patienter.

Diverse
Foredrag ved Thomas Søbirk Pedersen, der er professor i Filosofi ved RUC og tidligere været medlem af Etisk Råd. Vi ønsker alle et godt liv og vi lever vores liv på mange forskellige måde.

Nogle af os elsker f.eks. at spille tennis og andre synes at det giver mening at samle på frimærker. Og det kendetegner vores samfund, at der skal være plads til at vi lever forskellige liv og at staten og vores medmennesker kun begrænser os når vores handlinger skader andre mennesker. Samtidigt ønsker vi alle en god død. Men ligesom vi kan have forskellige ønsker i livet, kan der være forskellige ønsker om hvordan man kan kommer herfra. Vi respektere at folk kan leve forskellige liv, og vi bør derfor også respektere at folk kan ønske at dø på lidt forskellige måder. Lad mig med det samme sige, at jeg mener, at der kun skal være adgang til aktiv dødshjælp, hvis man lider og selv ønsker det, er ved sine fuld fem og er døende. Der er visse smerter den medicinske verden ikke kan lindre, og det er vigtigt at den enkelte kan kommer herfra på en, for den person, autentisk måde. Hvis aktiv dødshjælp blev legaliseret og ingen ville gøre brug af det vil det bare være fantastisk Jeg er dog ikke så optimistisk. For selv i lande hvor den palliative pleje er bedre end i Danmark og der er adgang til aktiv dødshjælp, er der stadigvæk et ønske om at få hjælp til at kommer herfra i ganske særlige situationer. Det er et følsomt emne, mange er uenige om, men det er vigtigt, at vi lytter til hinanden og til hinandens argumenter. Thomas Søbirk Pedersen er medlem af udvalget "En mere værdig død", som er nedsat af regeringen. Udvalget skal slutte sit arbejde i slutningen af 2024 med et refleksionsoplæg til regeringen
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer