Arrangementer

Event billede
Sted: Katolsk Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, Aarhus C
Dato: Lørdag den 24. august 2024
Tid:, kl. 16:00.
Pris: Fri entré

Gratis koncert med Volny Chor (Free Choir) fra Belarus i Aarhus.

Musik
Dansk Kulturinstitut præsenterer i samarbejde med Katolsk Vor Frue Kirke i Aarhus for første gang i Danmark en koncert med Volny Chor ( på engelsk Free Choir) fra Belarus.

Dansk Kulturinstitut præsenterer i samarbejde med Katolsk Vor Frue Kirke i Aarhus for første gang i Danmark en koncert med Volny Chor ( på engelsk Free Choir) - en gruppe musikere og sangere, der opstod under protesterne mod præsidentvalget i Belarus i 2020.

***Koncerten er gratis og åben for alle. Tilmelding er ikke nødvendig. ***

I dag lever koret i eksil pga. trusler og faren for arrestation. For at beskytte deres identitet optræder de derfor altid maskeret og helt anonymt.

Koret er forbudt i deres hjemland Belarus, hvor deres sange kaldes ekstremistiske. For at bevare koret flygtede de til Polen i 2020, hvorfra de i dag arbejder.

Selv siger de, at sangen er blevet deres våben og en måde at give en stemme til dem, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder.

Koret har gentagne gange oplevet repressioner og forfølgelser: mindst 30 personer fra koret er blevet arresteret, sangerne er blevet forfulgt, og der har været razziaer under flere prøver.
Men på trods lever koret videre, og det har fortsat mange tilhængere blandt civilbefolkningen i Belarus.

"Vi tror på, at vi en dag vil samles mange tusinde på hovedtorvet i Minsk, og vi vil synge sammen som et stort kor!" udtaler de.

I dag er Volny Chor vokset til en fond med en mission om at bevare den belarusiske kultur i eksil samt fremme dens udvikling i hjemlandet. For at opnå dette fortsætter koret sin turnéaktivitet, indspiller musikvideoer og album. De udvider kontinuerligt sit repertoire med værker komponeret af belarusiske komponister, der blev undertrykt i forskellige perioder af historien og arbejder for at udbrede kendskabet til belarusisk historie og kulturarv.

På trods af forfølgelse og pres er koret blevet et symbol på den belarusiske protest.

Koret har fået international opmærksomhed og har optrådt i flere europæiske storbyer. Nu tilføjer de Aarhus til listen og indtager Katolsk Vor Frue Kirke med et budskab om håb, frihed og fred.

Koret vil fremføre koncertprogrammet "Belarus today", som består af klassisk og moderne korsang fra Belarus. Herudover vil koret tale om den aktuelle situation i Belarus, om lidelserne og det belarusiske folks vej til frihed. Programmets hovedfokus vil være på de ca. 1700 politiske fanger, der pt. er i Belarus.

PRAKTISK INFORMATION
Tid og sted:
24. august kl. 16.00-17.30
Katolsk Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, 8000 Aarhus C
Koncerten er gratis og åben for alle. Tilmelding er ikke nødvendig
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer