Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Gribskov Kommune
Sted: Tingbakkehallen, Tingbakken 10, Græsted
Dato: Torsdag den 22. august 2024
Tid:, 17:00 - 18.30.
Pris: Fri entré

Borgermøde om udviklingen af området på Stubmarken 54, Esbønderup.

Diverse
Kom og hør om nytænkning inden for bæredygtigt boligbyggeri når vi inviterer til borgermøde omkring udviklingen af området på Stubmarken 54.

Ambitionen for området er at udvikle et boligområde der i et og samme projekt, rummer elementer der i sammenspil og enkeltvis repræsenterer en nytænkende tilgang til udvikling af boligområder. Naturen er et vigtigt element i området, og det bæredygtige fokus går igen som bindeled i alt fra sociale strukturer og rum til byggematerialer samt biodiversitet.

Projektet tager udgangspunkt i Gribskov Kommunes udviklingsplan for Stubmarken 54. og bæredygtigheds -og bosætningsstrategi, områdets historie og identitet, landskab samt målgruppeundersøgelser, analyser og udviklingstendenser.

Du kan bl.a. høre om hvordan en ny lokalplan for området udvikles. Udvikler vil præsentere deres projekt hvorefter der vil være mulighed for at stille spørgsmål til projektet samt indgå i dialog om den kommende lokalplan for området. Det er her du som borger har mulighed for at bidrage med dine personlige input til lokalplanens indhold.

Baggrund for projektet
Du kan finde udviklingsplanen for Stubmarken 54 - et nyt bæredygtigt boligområde i Esbønderup her og den politiske igangsættelse af lokalplan for Stubmarken 54 her

Aftenens program
  • Velkomst v. Formand for Planudvalget Bo Jul Nielsen
  • Kort om status samt tidsplan for lokalplanen v. Planlægger Signe Emmery Schumann
  • Introduktion til projektets parter v. NODO og Ejendomsselskabet KBK
  • Gennemgang af projektet v. NODO Arkitekter
  • Opsamling, spørgsmål og kommentarer
  • Tak for i dag - "Åben mark", besøg projektområdet


Mødet forventes at slutte kl.18.30 hvorefter der er "Åben mark". Vi byder på kaffe og vand til mødet og håber at se mange af jer. Vi glæder os til at se jer
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer