Arrangementer

Organdonationsdagen 2024.

Teater
Lene Mie har været lungesyg siden treårsalderen med nedsat lungefunktion. Lungesygdommen har været en del af hendes barndom og ungdom, og allerede i ungdommen blev der talt om, at hun på et tidspunkt skulle have nye lunger. Alle var enige om, at det skulle vente så længe som muligt i håb om, at lægevidenskaben blev bedre og dygtigere til at udføre en af de mest komplicerede operationer, som en lungetransplantation er.

Indtil 2012 levede Lene Mie et liv med fuldtidsarbejde og familie, men i slutningen af året blev hun indlagt med en lungeinfektion, og alt var forandret. I løbet af 2013 blev hun udredt på Skejby Sygehus og på Rigshospitalet, men var ikke dårlig nok til at komme på venteliste - det var både en lettelse men også frustrerende, for hun havde det ikke godt. Det gik kun ned ad bakke med hyppige infektioner og tiltagende vejrtrækningsproblemer. Endelig i juni 2016 kom hun på venteliste. De 3½ år på venteliste var meget hårde, for med en lungefunktion på 13% kunne hun meget lidt, og i den sidste tid inden transplantation kunne hun ikke klare sig selv og var i en periode på hospice. Det var meget svært.

Endelig i november 2019 kom den opringning, som Lene Mie og hele hendes familie havde ventet på, og efter 7 uger på Rigshospitalet kom hun hjem.

Hjem til et liv hvor hun nu kan gå en tur, cykle igen efter 40 års pause, synge og læse højt af en bog uden at miste pusten og hoste - og ikke mindst klare sig selv - det er fantastisk.

I familien har de ikke kun modtaget organer. De har også været donorer. Lene Mies svoger på 42 år kom i 2006 ud for en alvorlig ulykke og blev nogle dage efter ulykken erklæret hjernedød. Svogeren havde taget stilling til organdonation - tak for dét -, så der var ingen tvivl - heller ikke hos dem - der stod ved hans side, at hans organer skulle doneres.

Svogerens hjerte, nyrer og lever blev doneret til fire mænd. Hans lunger kunne desværre ikke bruges på grund af lungebetændelse efter kunstig koma.

Lene Mie kan stadig huske den fremmede og lidt forkerte følelse af at sige farvel til en afdød, som stadig var varm, og hvor hjertet slog. Derfor var det også meget vigtigt, at de fik sagt farvel dagen efter, hvor organerne var taget ud, og han var blevet kold.

I 2016 - kort tid efter, at Lene Mie selv var kommet på venteliste - sad hun i sit stille sind og håbede, at der var fire personer, der kunne fejre 10 års jubilæum med deres nye organ