Arrangementer

Event billede
Filmvurdering:(f.u.7)
Sted: Kosmorama Haderslev, Jomfrustien 34, Haderslev
Dato: Mandag den 7. oktober 2024
Tid:, kl. 18.20.

Aftersun.

Film
Der skal købes billet til alle 6 film. Ønsker man kun at se denne film, så kan man købe billet på dagen til 80, -kr. Da Sophie var barn, tog hendes far hende med på en charterferie i Tyrkiet, hun aldrig har glemt.

Nu 20 år senere er hun selv blevet voksen og mor til et lille barn. Da hun genser hjemmevideoerne fra ferien dengang, vælder nye minder frem - glædesfulde såvel som melankolske. For hvor godt kendte hun egentlig sin far? Sophies erindringer, ægte som forestillede, fylder hullerne i videooptagelserne ud, mens hun forsøger at forene den far, hun elskede, med den mand, hun måske slet ikke kendte. Ligger nøglen til at forstå hendes far i de gamle hjemmevideoer fra en ferie for længe siden? Med et ømt far/datter-forhold som omdrejningspunkt tager Charlotte Wells' prisbelønnede instruktørdebut os med tilbage til et solvarmt resort i 90'erne med solbrændte, Macarena-dansende charterturister, dovne eftermiddage ved poolen og en hjerteknusende karaoke-fremførelse af R.E.M.'s "Losing My Religion". Det er et uforligneligt studie i minder og de sider af vores forældre, vi ikke ser som børn, og som vi måske først forstår mange år senere. AFTERSUN havde verdenspremiere i det prestigefyldte sideprogram Critics' Week på Cannes Film Festivalen 2022, og Paul Mescal ("Normal People", "The Lost Daughter") har siden høstet adskillige prisnomineringer for sin rolle som Sophies mystiske far Calum
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer