Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: FO-Aarhus
Sted: Lokalcenterråd Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus C
Dato: Mandag den 9. september 2024
Tid:, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: Almen: 130 kr Pensionister/Studerende: 100 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Filmforedrag: 50 år med Stephen King i Folkehuset Møllestien.

Film
Dette foredrag ser på, hvordan filmatiseringerne af hans værker har været med til at (sam)skabe Stephen King-navnet.

Det er i år 50 år siden, at Stephen King udgav sin første bog "Carrie". Siden da har han i mere eller mindre grad haft popkulturen i sine skræmmende hænder gennem hans romaner, noveller og film.

Dette foredrag ser på, hvordan filmatiseringerne af hans værker har været med til at (sam)skabe Stephen King-navnet. I hvert fald i første halvdel, hvor anerkendte filminstruktører som Stanley Kubrick (The Shining), Brian de Palma ("Carrie") og John Carpenter ("Christine") filmatiserede hans bestsellers.

Efter guldperioden gik der inflation i Stephen King-filmatiseringerne, fordi produktionsselskaberne ville smede mens jernet var varmt. Det har betydet et regulært blodbad af filmatiseringer af varierende kvalitet. Vigtigt er det dog at huske på prestige-film som "Stand By Me", "The Shawshank Redemption" og på sin vis "Misery", der alle viser en anden side af Stephen Kings film.

Det har altså været et tveægget sværd, at alle ville have en bid af King-kagen, og i dette foredrag får vi kigget på, hvordan det har påvirket King-brandet - og I får en hel del fede filmanbefalinger.

Foredragsholderen er Joachim Jelle, der er kandidat i engelsk og film og medier fra Aarhus Universitet - og som faktisk skrev sin afhandling om Stephen King og hans gys. Udover at være inkarneret Stephen King-fan værter han også gyserfilmspodcasten "Gysergutterne", der med +100 afsnit har analyseret og hyldet alskens gyserfilm. Derudover er han medvært på "Moovy Podcast", en ugentlig filmpodcast der snakker om alt inden for film- og serieverden. Han samarbejder også med den lokale kunstbiograf "Øst for Paradis", hvor han holder oplæg inden filmvisninger.

Arrangeret i samarbejde mellem FO-Aarhus, Folkehusene i Aarhus og Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer