Arrangementer

Event billede
Sted: Københavns Lufthavn Roskilde, Lufthavnsvej 20, Tune, Roskilde
Dato: Lørdag den 23. og søndag den 24. august 2025
Tid:, 11:30 - 22.00 og 11.00 - 17.00.
Pris: Entré: 130-305 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

Roskilde Airshow 2025.

Diverse
Danmarks største civile Airshow med mange forskellige fly, civile som militære fra ind- og udland. Et arrangement for hele familien, hvor der, udover flyveopvisningen, også er masser af oplevelser på jorden.

Tusmørke/aften airshow
Tusmørke Airshowene er blevet en større og større succes og er derfor blevet fast tilknyttet til Airshowet. Tusmørke
Airshows er en helt speciel oplevelse, hvor flyene har pyro/fyrværkeri samt diverse lys på deres fly. Et fantastisk syn,
som skal bare skal ses.

Portene åbnes kl. 18.00 for dem som kun har købt billet til tusmørket Airshowet. Der vil være mulighed for at købe mand og drikke, samt besøge de mange udstillingsstande. Aftenen sluttes af med fyrværkeri.

Se opvisningsprogrammet på Airshow siden.

Idégrundlag
Roskilde Airshow arrangementerne har siden 1995 været afholdt i Roskilde Lufthavn hvert andet år og har til formål at
fremme interessen for flyvning i bred forstand. Arrangementerne skal appellere til publikum i alle aldre, som skal gives en spændende oplevelse med flyveopvisning og udstillinger med relation til både civil og militær flyvning før og nu.

Målgruppe
Arrangementet henvender sig til hele familien. Specielt satses på at repræsentere og informere om de forskellige
uddannelsesmuligheder indenfor flyvning - såvel civilt som militært - således at f.eks. uddannelsessøgende på nærmeste hold kan orientere sig om en mulig karriere relateret til flyvning.

Geografisk set forventes besøgende fra hele Sjælland, Lolland Falster og fra Fyn, da Roskilde Airshow 2025 er det
eneste større flyveshow på Sjælland. Der forventes 15.000-20.000 besøgende, afhængigt af vejret.

Flyveopvisning (Airshow)
Ved Roskilde Airshow 2025 forsøger arrangøren at få så mange forskellige slags fly som muligt med i opvisningen.
Målet er at mindst ét kendt internationalt Airshow team skal deltage. Forsvaret vil stille med militære fly og helikoptere fra søværnet og flyvevåbnet, samt deltagelse af udenlandske militærfly. Der bliver desuden stor deltagelse af civile passagerfly, forretnings fly og helikoptere, militære fly fra Anden Verdenskrig og tiden derefter, kunstflyvnings fly, samt et stort udvalg af hjemmebyggede fly og veteranfly. Ydermere vil der være svævefly, dragefly, ultralights, droner, modelfly og faldskærmsudspringere. Flytyper vi normalt ikke ser, forventes også at deltage fra udlandet. Vi gentager sidste gangs store succes med rundflyvning både lørdag og søndag.

First Class Event
I 2023 kunne Roskilde Airshow tilbyde noget nyt. First class event. Her tilbydes en samlet pakke hvori der indgår
business parkering, adgangsbillet, buffet med drikkevarer, gode toiletforhold samt plads på opvisningstribune, alt sammen indenfor afspærret område med god udsigt til flyveopvisningen.

Mad & drikke, rygning, hunde, handicap m.m.
Det er muligt at købe diverse mad & drikke i udstillingsområdet, men man er også velkommen til selv at medbringe sin mad. Toiletter findes også i udstillingsområdet. Det er forbudt at ryge på hele lufthavnsområdet. Der findes samaritter og læger med deres egen stand. Det er ikke tilladt at medbringe hunde, undtagen førerhunde. En stor del af området er ikke egnet til kørestole.

Udstillinger
Alle fly som deltager i opvisningen vil kunne beses på jorden. Desuden forventes stande fra uddannelsesinstitutioner
indenfor flyvning, stande fra flyvesportsunioner samt stande fra foreninger og andre, som har med flyvning at gøre.
Desuden vil der være et område med børnetivoli med bl.a. karrusel og hoppepude.

Arrangører
ROSKILDE AIRSHOW arrangeres af Foreningen Roskilde Airshow.
Et eventuelt overskud går til at fremme interessen for flyvning gennem bl.a. Roskilde Flyveklub, som f.eks. bruges til
uddannelse af privatpiloter, foredrag, udflugter, vedligeholdelse af flycertifikat, videreuddannelse m.m.

Socialt ansvar/Bæredygtighed - CSR
I foreningen Roskilde Airshow tager vi vores sociale ansvar seriøst. Vi mener, at alle virksomheder, der har mulighed
for det, bør lægge kræfter i at tilrette deres virksomhed på en sådan måde, at belastningen på det omkringliggende
samfund reduceres.
Vi har i foreningen besluttet at øremærke ressourcer til netop det formål. Derfor har vi arbejdet på dels at justere
rutiner og planlægning, og dels iværksat en række initiativer, som både på kort og lang sigt har til formål at indfri dette
ansvar. Vi kigger bl.a. på valget af samarbejdspartnere, måden vi arrangerer selve showet på, og endelig hvordan vi kan støtte en mere bæredygtig udvikling indenfor flyvning. Vi håber, at indsatsen kan være medvirkende til, at Roskilde Airshow som organisation kan tage del i kampen for en fremtid med bæredygtig luftfart
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer