Arrangementer

Event billede
Sted: Nicolai Biograf og Café, Skolegade 2, Kolding
Dato: Onsdag den 4. september 2024
Tid:, kl. 10.

Børnebiffen - Filmpakke 4 - Fra 5 år.

Film
Desmonds æbletræ. Instruktør: Magnus Carlsson. En lille fortælling om grisen Desmond og dyrene fra Hindbærskoven. Foran sit hus har Desmond et æbletræ, som han er frygtelig glad for.

Desmond bager lækre muffins af æblerne fra sit træ, men en nat vågner han ved et frygteligt spektakel. Næste dag er træet blevet ødelagt. Men hvem står bag forbrydelsen? Er det roden Ville? Eller måske sumpkrapylet - hvis det altså overhovedet findes? Spændingen stiger, mens alle dyrene fra Hindbærskoven hjælpes ad med at finde ud af, hvem der har ødelagt Desmonds æbletræ.

DFI distribution. Sverige 2004. 14 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Safari Europa - Hugorm
Instruktør: Adam Schmedes

Hugormen har ry for at være aggressiv. I virkeligheden er den sky og bange for mennesker. Hvis den møder os på badestranden, stikker den, på trods af sit giftige bid, hellere af. Men når den er sulten, bruger den al sin gift, og selvom byttet i første omgang får lov at løbe væk, får hugormen alligevel noget at spise til sidst.

DFI distribution. Danmark 2010. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Mathias skal i skole
Instruktør: Lars Gudmund Hansen

Mathias er seks år og skal begynde i børnehaveklasse til sommer, men hans bedste ven skal ikke med, da han skal flytte. Kan man så finde nogle nye venner? Og skal man kunne læse, når man kommer i skole? Og driller de store børn i skolegården? Der er nok at tænke over, men Mathias glæder sig alligevel. For når man skal i skole, så er man rigtig stor! Springet fra børnehave til skole er den største forandring i mange små børns liv. Fra at være de største til at blive de mindste. Fra de voksnes favn til skolegårdens junglelov. Fra fri leg til målrettet læring med numsen placeret på en stol. En film for alle, der skal i skole eller lige er kommet det, og for deres familie og pædagoger, der selv har været børn en gang.

DFI distribution. Danmark 2005. 25 min. Dansk tale. Tilladt for alle
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer