Arrangementer

Event billede
Sted: Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København K
Dato: Onsdag den 4. september 2024
Tid:, kl. 19.30-21.

DR Vokalensemblet.

Musik
& bruckner 200 ÅR: DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batic åbner koncertsæsonen på 200-års dagen for den romantiske symfoniker Anton Bruckners fødsel.

Kormusikken var en livslang hjertesag for Bruckner, og her kan du opleve en buket af hans smukkeste værker, side om side med musik af bl.a. Mahler og Wagner. Anton Bruckners symfoniske musik bliver ofte beskrevet som 'katedraler af lyd' på grund af musikkens storslåede og majestætiske proportioner. Men samtidig er det musik, der går lige til hjertet. Det gælder også hans musik for kor, som gennem hele livet var en hjertesag for Bruckner. Selvom han blev mest berømt som stor symfoniker, er hans korværker stadig i dag blandt nogle af de mest elskede romantiske værker for både korsangere og publikum. Samtidig sætter koncerten Bruckner ind i en historisk ramme, med musik for kor og orgel af mindre kendte komponister, som var blandt hans lærere, elever eller bare store beundrere af hans musik; bl.a. Richard Wagner og Gustav Mahler. I spidsen for koncerten er DR Vokalensemblets dirigent Martina Batic, og ved orgelet er Trinitatis Kirkes organist Søren Christian Vestergaard. Entré: 175 kr. (stud. 108kr.) inkl. gebyr. Købes på drkoncerthuset.dk PROGRAM: Anton Brucker: Christus factus est. Tota pulchra es Maria. Ave Maria. Das edle Herz. Du bist wie eine Blume. Gustav Mahler (arr. Nana Forte): Um Mitternacht (af Rückert-Lieder). Richard Wagner (arr. Franck Krawczyk): Im Treibhaus (af Wesendonck Lieder). Kor- og orgelmusik af Simon Sechter, Friedrich Klose og Franz Schmidt. KUNSTNERE: DR Vokalensemblet. Søren Christian Vestergaard, orgel. Martina Batic, dirigent
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer