Arrangementer

Event billede
Sted: Ørsted Sognegård, Lillegade 30, Ørsted
Dato: Torsdag den 14. november 2024
Tid:, kl. 09.30-10.30.

Højskoleformiddag i Sognegården.

Diverse
Med Hans Jørgen Rasmussen, Kare Jeg hedder Hans Jørgen Rasmussen, er 64 år og nyslået efterlønner. Jeg har i mange år været museumsbetjent på Herregårdsmuseet på Slottet på Gammel Estrup.

Et meget alsidigt job, som blandt andet indebar omvisninger på den gamle herregård, hvor jeg fortalte om stedets historie. Især om det liv, der blev levet og især om de mennesker, der boede her. Jeg har gået gennem de prægtige gemakker så mange gange og stået foran de vidunderlige portrætter og drømt mig tilbage til en tid, hvor der var en verden til forskel på livet her og til livet for fæstebonden. Elegante dragter, kæmpe kjoler og høje parykker og pudder og sminke i spandevis. Rigdom og magt, men også dyb tragedie og sorg. Arrangerede fornuftsægteskaber men så sandelig også den mest vidunderlige kærlighed. Jeg fortæller helst om rokokoen i midten af 1700- tallet, hvor alt gik over gevind i pyntesyge og prestige. Ved en omvisning på Gammel Estrup følger vi fæstebonden Thomas, der har forvildet sig ind på herregården for at få foretræde for selveste Greve Scheel. Mod forventning lykkes det trods mange overraskelser og forskrækkelser undervejs. Nu har jeg forsøgt at flytte fortællingen ud af huset og ved hjælp af fotos af portrætterne, kan det godt lade sig gøre at give tilhørerne et lille glimt af det overdådige liv, der engang har fyldt det gamle slot. Og ikke mindst komme ind bag den flotte facade, som var altafgørende i rokokoen. Jeg glæder mig til at give jer fortællingen om den dag, Gammel Estrup faldt i sin Tornerosesøvn. Venlig hilsen Hans Jørgen Rasmussen
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer