Arrangementer

Event billede
Sted: Nielsen Contemporary, Søndergade 3, Odense C
Dato: Onsdag den 28. august 2024
Tid:, 13:00-17.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Fascinerende fotolyskunst af Roy Wang.

Udstilling
Kinesiske Roy Wangs fotografiske lyskunst har fascineret beskuere verden over, hvor han har udstillet i steder som Hong Kong, Paris, Dubai, Mumbai, Luxemburg, Casablanca, London, Milano, Genova og Beijing. Nu udstiller han for første gang en soloudstilling i Skandinavien. En udstilling der desuden blev udpeget til at være en del af det officielle program til dette års H.C. Andersen Festivals i Odense.

Roy Wangs værker er fulde af kreativitet og integrerer virkelighed og virtuelt indhold. Ved hjælp af en simpel lyskilde formår Roy Wang at skabe kunstværker direkte i luften, hvor kameraet fanger lyskunsten i nuet på alverdens locations uden at værket efterfølgende gennemgår en postproduktion.

Lyskunst skabt af Roy Wang har modtaget en lang række priser, primært i hans hjemland Kina, men også i f.eks. Spanien og Luxemburg. Han har desuden modtaget 2 Guinness verdensrekorder for sin lyskunst. I 2022 blev han kåret som vinder af H. C. Andersen Art Awards i København. Det vindende værk blev efterfølgende udstillet på Københavns Rådhus og indgår naturligvis i Roy Wangs udstilling i Nielsen Contemporary.

På udstillingen kan du bl.a. se værker fra hans Mythical Creatures Series, der leger med den fantasi og forestillingsevne, som er omdrejningspunktet for hele H.C. Andersen Festivals.

VELKOMMEN TIL EN FLOT OG FASCINERENDE UDSTILLING
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer