Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Natur Retur
Sted: Djursborg, Nymandsvej 18C , Glatved Strand, Balle
Dato: Fredag den 20. til søndag den 22. september 2024
Tid:, kl. 17-15.
Hjemmeside: Se hjemmeside

Natur Returs sensommerhøjskole.

Diverse
Skal du med Natur Retur på Højskole?

Sensommeren er over os med sit lunefulde vejr. Modne frugter hænger på træerne og sommerens lyse lethed erstattes med en sensommerens mørkegrønne, hyggelige skær. Dette vil vi omfavne med årets højskoletur, hvor vi invitere jer med på en magisk weekend med fællesskab, højskolesang, bålhygge, badeture og fede workshops!

Højskolen foregår i smukke omgivelser på Djursland i en hytte, som ligger lige ved havet. Her mulighed for både at sove i telt, hængekøje eller sovesal. Du kan forvente en masse oplevelser i naturen, hvor du har rig mulighed for at få røde kinder, saltvandshud, jord under neglene og varme fra bålet. Der vil også være tid til ro, refleksion og ny viden omkring den natur, der omgiver os.

Vi glæder os til at skabe højskole sammen med jer !

TRANSPORT

Transport til og fra hytten er på egen hånd og vi opfordrer derfor til at arrangere fælleskørsel under Facebook begivenheden - og så er der også god mulighed for at tage letbanen fra Aarhus til Trustrup og cykle sammen derfra (9 km). Og hvis du farer helt vild skal vi nok forsøge at få dig hentet

MAD

Der vil være vegetarisk mad. Har du nogen allergier, skal disse oplyses hurtigst muligt efter tilmelding ved at sende en mail på: naturretur@gmail.com

TILMELDING

Tilmelding lukker d. 8. september, eller når der ikke er flere billetter. Tilmeld dig her

Hilsen Natur Retur
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer