Arrangementer

Event billede
Sted: Huset KBH, Rådhusstræde 13, København K
Dato: Torsdag den 14. og fredag den 15. november 2024
Tid:, kl. 20-21.
Pris: Entré: 90 kr Køb/bestil billet

Xenon Residency: Pirate Babe and the Tennessee Studs.

Musik
Årets sidste Xenon Residency bliver Pirate Babe and the Tennessee Studs, som er en musikdramatisk forestilling iscenesat af Signe Dige og Sophia Krowicki.

Pirate Babe & The Tennessee Studs tager udgangspunkt i tre cowboydere, der med hjælp og lift fra den kvindelige sørøver, Pirate Babe, skal krydse Atlanten. Skibet sætter sejl ved Tortuga's kyst, og destinationen er Europa, hvor der venter dem et løfte om en bedre dag i morgen. Men på hvilken bekostning?
Med en fortid som outlaws og bødel har cowboyderne undervejs anskaffet sig flere fjender end, hvad kan tælles på deres samlede hænder. Karma rejser lige i hælene på dem - og måske endda med ombord. Forestillingen finder sted i en tid, hvor pirater er ved at være et levn fra fortiden og det vilde vesten knapt er begyndt. Et kammerspil fyldt med intriger, overtro, country, dronerock og piratsang

Forestillingen foregår i Xenon på 4. sal i Huset i Magstræde og varer ca. en times tid uden pause. Forestillingen vil være på engelsk, og anvender både røg og strobelys.
Forestillingen spiller både den 14.11 og den 15.11, og du kan vælge dato under billetter.

Medvirkende:
Iscenesat og instrueret af: Signe Dige & Sophia Krowicki
Skrevet af: Sophia Krowicki
Komponist: Frederik Engell
Medvirkende: Signe Dige, Sophia Krowicki, Frederik Engell, Sarah Bach og Troels Mau Thomsen
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer