Arrangementer

Event billede
Sted: Kollerup Skov, Kollerupvej 2, Hadsten
Dato: Torsdag den 17. oktober 2024
Tid:, kl. 10.
Pris: Entré: Voksen 2024 0,0 Køb/bestil billet

Naturfællesskabet 2024.

Diverse
Naturoplevelser for folk med stress og depression: Har din hjerne brug for en pause? Favrskov Kommune optager nu igen deltagere i Naturfællesskabet. Her kan du kan komme ud i naturen sammen med andre, der har stress, eller depression.

Hvad går det ud på?
  • Vi mødes omkring bålet og laver en varm kop kaffe/te/kakao.
  • Sammen oplever vi årets gang i naturen. Vi lærer hinanden at kende gennem småaktiviteter men du kan altid trække dig hvis energien er mest til det.
  • Vi går ture nogle gange i stilhed. Vi lytter efter fuglestemmer- vinden i træerne, smager på urter, lægger os og kikker op i trækronerne - mærker naturen.
  • Sammen inspirerer vi hinanden til at være derude, afprøver udelivsaktiviteter som fx at snitte, kløve brænde, binde knob og gør vores sted rart at være.


Hvad er formålet med Naturfælleskabet?
  • Vores mål er, at du med stress eller depression kommer ud og oplever naturens frirum - den fred og ro, som naturen tilbyder os alle.
  • At du i vores naturfælleskab etablerer gode, varige natur- og udelivsvaner sammen med andre.


Hvor, hvor mange og hvornår?
  • Vores base er i skoven ved Kollerup Gods, Kollerupvej 2 8370 Hadsten (parkering ved laden).
  • Der er maksimalt plads til 15 deltagere.
  • Hver anden torsdag fra kl. 10-12. første 10 gange er den 17. og 31. oktober, den 14 og 28. november, den 12. december, den 9. og 23. januar, den 6. og 20. februar og den 6. marts.


Praktiske oplysninger
  • Vi er ude i al slags vejr.
  • Der er opvarmet lokale med toilet (200 meter væk) og dejlig bålplads på stedet.
  • Du skal selv sørge for transport.
  • Husk praktisk tøj, som du kan bevæge dig i og holde dig varm og tør i.


Tilmelding første til mølle. Du får en bekræftigelse på mail hvis du har fået plads på holdet!

Vi opretter en venteliste som du kan skrive dig på hvis du ikke har været heldig atfå en plads. Så kontakter vi dig hvis der bliver en ledig plads. Yderligere info naturvejleder Vibe Søndergård på vsje@favrskov.dk
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer