Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Skive Kammermusikforening
Sted: Skive Musikskole, Asylgade 5, Skive
Dato: Søndag den 3. november 2024
Tid:, kl. 15:00.
Pris: Entré: 150 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

Den Danske Guitarkvartet.

Musik
Mikkel Lynggaard, guitar. Thea Vesti Pedersen, guitar. Kristian Lager, guitar. Martin Stæhr Haugaard, guitar.

Den Danske Guitarkvartet kan spore sin historie helt tilbage til 1999. Siden da har kvartetten turneret land og rige rundt med den helt særlige lyd af fire guitarer. Med 24 strenge i spil opstår der klang og dynamik, som rækker langt ud over, hvad man kunne forestille sig om en helt almindelig klassisk guitar.

Mikkel Lynggaard er solistuddannet guitarist fra Det Jyske Musikkonservatorium og Conservatorio Superior de Música, Sevilla.

Thea Vesti Pedersen er solistuddannet guitarist fra Det Jyske Musikkonservatorium Aarhus og Escola Superior de Musica de Catalunya, Barcelona.

Kristian Lager er uddannet guitarist fra Nordjysk Musikkonservatorium og postgraduate fra Royal College of Music, London.

Martin Stæhr Haugaard er solistuddannet guitarist fra Det Jyske Musikkonservatorium Aarhus.

Til koncerten i Skive kan man bl.a. høre kvartettens arrangement af amerikanske Philip Glass' strygekvartet nr. 3. Philip Glass' minimalistiske stil rammer plet i det moderne øre, som genkender filmmusiksounden med det samme. Musikken egner sig perfekt til guitar, hvor tonerne rigtig kan smelte sammen til klange, der står og skifter som bølger af nordlys hele værket igennem. Man kan også høre smuk og energitæt højromantik af østrigske Josef Werner samt supercharmerende klassik af Italiens 1800-talsguitarhelt Ferdinando Carulli.
Kvartetten medbringer også sin egen spændstige udgave af Vivaldis guitarkoncert. Det er den, der blev berømt i firserne fra DR's Dus med Dyrene.
Den Danske Guitarkvartet hygger altid om sit publikum og fortæller om musikken undervejs
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer