Arrangementer

Event billede
Sted: Radar, Godsbanen, Karen Wegeners Gade 6, Aarhus C
Dato: Fredag den 15. november 2024
Tid:, kl. 20-23.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet

Blikfang // Radar, Aarhus.

Musik
Karismatiske og nærværende Søren Gade gæster Radar i front for det anmelderroste soloprojekt Blikfang.

Publikum kan forvente en intim og fordybende koncertoplevelse med Blikfang, hvor Søren Gade vil præsentere både nye sange og velkendte numre fra det anmelderroste album Vær Dig Selv, der blev udgivet sidste år. Albummet markerede afslutningen på Blikfangs tid som duo og modtog rosende ord fra både Politiken og Soundvenue.

I forbindelse med turnéen udgiver Blikfang en ny single den 20. september 2024, som bliver en smagsprøve på den retning, Søren Gade nu tager projektet i. Singlen følger op på forårets udgivelse og cementerer Blikfangs plads som en toneangivende stemme på den danske musikscene.

Blikfangs efterårskoncerter bliver en unik mulighed for at opleve Søren Gades kraftfulde performance i en ny konstellation, hvor han har et skønt band med sig på scenen. Koncerten vil ikke kun præsentere nye musikalske takter, men også invitere publikum ind i et særligt univers, hvor der kan forventes både gæsteoptrædener og andre overraskelser.

Søren Gade har gennem sin karriere opbygget et ry som værende en både karismatisk og nærværende frontperson, der formår at kombinere en stærk vokal med en dynamisk scenetilstedeværelse. Hans optræden på Roskilde Festival 2024 blev rost af Soundvenue, der beskrev ham som en "rockstjerne af sin tid". Han lover at Roskilde-energien videreføres til efterårets koncerter
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer