Arrangementer

Event billede
Sted: Odsherreds Museum - del af Museum Vestsjælland, Annebjerg Stræde 1, Nykøbing Sj
Dato: Søndag den 15. september 2024
Tid:, kl. 10 - 16.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside

Goddag og farvel - Nøgleceremoni på Anneberggård.

Udstilling
Kom og vær med når Anneberg siger farvel til Odsherreds Museum og goddag til Anneberg Kulturpark.

Der vil hele dagen være gratis entre, så læg vejen forbi og se udstillingerne inden de lukker ned for sidste gang. Dagen igennem vil museumsinspektør Thomas Egeberg Johansen vimse rundt og fortælle historier om kanoner, søhelte og fremtidsplaner for det nye museum i Nykøbing.

Thomas vil også være at finde i udstillingen Willemoes og Vraget, der fortæller om Danmarks sidste store linieskib Prinds Christian Frederik i kamp mod Englænderne. Kampen endte ud for Odden Havn, hvor skibet gik på grund og senere brændte.

I den smukke have, der bugner af æbler, vil lugekoner fortælle om at flytte samlingen af cirka 170 historiske planter til Grundvisgvej!

Kl. 14.00 kan du møde arkæologerne Lise og Arne, som var med til at skabe udstillingen Solens Land.

Kl. 15.40 vil Gitte Klausen, den nye ejer af Anneberggård, fortælle om hendes planer for Anneberggård.

Kl. 15.55 Thomas Egeberg låser af for sidste gang og siger farvel med et brag.

Museumsbutikken er åben og der kan købet kaffe/te og is
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer