Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Komiteen Maltfabrikken
Sted: Maltfabrikken, Maltvej 4-12, Ebeltoft
Dato: Tirsdag den 17. september 2024
Tid:, kl. 15-16.30.

Det Grønne Lab med Jesper Zeihlund.

Diverse
"Verden har mere end nogensinde brug for at vi ser på vores lokale fødevarer med helt nye øjne og arbejder med dem fra et meget bredere perspektiv - for så kan de blive en del af løsningen på nogle af de store udfordringer vi befinder os midt i. Local.

Food Mind er sat i verden for at få udbredt et holistisk arbejde med lokale fødevarer".

Sådan siger Jesper Zeihlund, stifter af - og direktør for - Local Food Mind. Jesper har arbejdet mere end 30 år i fødevarebranchen, og de seneste 20 år har han som leder, underviser, konsulent og direktør haft lokale fødevarer som omdrejningspunkt. Han har arbejdet tværfagligt og fra mange forskellige ståsteder, og har derfor erfaring fra hele paletten rundt om de lokale fødevarer; undervisning, landbrug, gastronomi, high end nicheproduktion, gastro-oplevelser, B2B, B2C, branding og politisk/strategisk lokal satsning.

Dette arbejde har givet ham en helt særlig indsigt og forståelse for udfordringer, potentialer og nye vinkler og måder at gøre og tingene på, og Jesper besidder en evne til at vende alt på hovedet og tænke i helt nye strukturer og sammenhænge. Denne tirsdag kan du møde ham i Det Grønne Lab til et oplæg og en samtale der vil være aktuel og vedkommende, både for dig der selv arbejder med fødevarer, og for dig der er interesseret i at blive klogere på, hvordan arbejdet med fødevarer i det lokale er med til at sætte retningen for fremtidens produktion, forbrug, og måske hele måden vi tænker fødevarer på.

Som altid er der fri entré til Det Grønne Lab. Du kan enten hente en gratis billet her, eller tilmelde dig ved at sende en mail til nina@maltfabrikken.dk
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer