Arrangementer

Event billede
Sted: Sejling Kirke, Lemmingvej 9, Sejling, Silkeborg
Dato: Torsdag den 26. september 2024
Tid:, kl. 19-21.

Mødet med folketonen - korkoncert med VoxOrange i Sejling Kirke.

Musik
Fri entré. VoxOrange består af otte rutinerede korsangere, hvoraf flere tillige arbejder professionelt med kirkemusik, musikundervisning og kompositioner.

Det lille ensemble blev grundlagt ved årsskiftet 2013-14 og arbejder hovedsageligt med acapella-korsang indenfor både det klassiske repertoire, mere folkelige og lyriske sange samt lettere rytmiske satser. VoxOrange tager ofte udgangspunkt i et tema i deres koncerter, det kan være en genre, tidsperiode eller højtid. For tiden arbejder VoxOrange med en bredere overskrift, som handler om det folkelige i musik, sats og tekst: At værkerne afspejler traditioner, historie og samfund og vækker genklang i publikum. Deres kommende koncerter vil blive præget af denne overskrift. I koncertprogrammet er der indlagt fællessange (oftest fra Højskolesangbogen), så alle får mulighed for at være med til at løfte folketonen til nye højder
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer