Arrangementer

Event billede
Sted: NaturKulturVarde, Gl. Skovfogedbolig, Sdr. Plantage, Roustvej 111, Varde
Dato: Lørdag den 19. oktober 2024
Tid:, kl. 10-16.30.
Pris: Entré: Billet: 550 kr Køb/bestil billet

Svampe, bål og kronvildt - Eksklusiv vild mad arrangement i skoven.

Diverse
Denne lørdag har du mulighed for at få en eksklusiv madoplevelse med NaturKulturVardes to Vild Mad kokke Jonas Gadgaard og Morten Vinding.

Svampe, bål og kronvildt - Eksklusiv vild mad arrangement i skoven

Denne lørdag har du mulighed for at få en eksklusiv madoplevelse med NaturKulturVardes to Vild Mad kokke Jonas Gadgaard og Morten Vinding. Hele dagen står i svampenes tegn og afsluttes med fælles tilberedning af en lækker 3-retters menu med masser af svampe, nyskudt kronvildt og lidt sød til ganen.

Efteråret er sanke-tid, skoven er fuld af svampe, træernes frugter er modne og jagten er i fuld gang og giver os adgang til lækkert vildtkød. Alle disse ingredienser er fundamentet for dagen, hvor du bliver klogere på skovens svampe og laver bålmad i lækre omgivelser under åben himmel. Det hele kombineres med masser af social hygge, bålrøg og måske en jagthistorie eller to.

Dagens højdepunkter
Svampejagt for alle - også for dig uden erfaring
Frokost - lav din egen pizza med svampe og unika ost i vores brændefyrede stenovn
Varde Sdr. plantage største svampeudstilling
Vild bålmad - vi flamberer, griller og røger nyskudt kronvildt og laver lækkert tilbehør over åben ild i vores udekøkken.
Hygge i bålhytten med hvid dug, højstilkede glas og godt humør, tilsat verdens 3 bedste krydderier - frisk luft, brænderøg og forventningens glæde

Dagens menu
Forret - et sandt overflødighedshorn af svampe - de enkelte svampearter tilberedes hver for sig, så du får mulighed for at smage forskellen på en Karl Johan, Brunstokket rørhat og måske du aldrig har spist en prægtig Skørhat.
Hovedret - kronvildt - som vi flamberer, røger og griller. Kornotto med grønt og tragtkantareller, dertil svampesovs i rigelige mængder
Dessert - efteråret i Skovfogedboligen - æbler, kanel, vaniljeis

Som deltager skal du selv medbringe drikkevarer samt glas dertil, vi sørger for bestik og tallerkener til maden.

Tidsprogram
10.00 Intro til svampe
10.30 svampejagt
12.00 pizza / frokost
12.45 gennemgang af svampe
13.15 slagtning + partering
14.00 madlavning
16.00 spisning
16.30 farvel og tak
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer