Arrangementer

Event billede
Sted: Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, Birkerød
Dato: Onsdag den 2. oktober 2024
Tid:, 17:00-19:00.
Pris: Fri entré

Hvordan kan vi sammen bevare arter og enestående natur i Rudersdal?

Diverse
Hvis Rudersdals natur skal bevares skal alle være med. Men hvad skal bevares og hvordan? Bidrag med din lokale viden og holdninger til Rudersdals natur og hør et inspirerende oplæg af naturformidler Morten DD. Tilmelding nødvendig.

En aften hvor du er med til at sætte præg på fremtidens natur i Rudersdal

Rudersdal Kommune vil gerne blive klogere på hvordan kommunens borgere ser Rudersdals natur, hvordan de bruger den og hvilken særlig natur de mener vi har i Rudersdal, som vi sammen skal passe på.

Vi er interesserede i borgernes perspektiver som en del af grundlaget for vores videre arbejde med skabelsen af en ny biodiversitetsstrategi, der har fokus på hvordan vi modarbejder tabet af arter og enestående natur i Rudersdal. Derfor håber vi, at du som Rudersdalborger har lyst til at bidrage med dine perspektiver på naturen til en spændende workshop, hvor vi skal finde løsningerne i fællesskab.

Workshoppen er for alle uanset om du har fagligt kendskab til biodiversitetsområdet - vi er alle naturbrugere på den ene eller den anden måde! Det er gratis at deltage men der er begrænsede antal pladser, hvorfor tilmelding er nødvendig.

Gå til tilmeldingsside for Hvordan synes DU at vi skal passe på naturen i Rudersdal? og oplæg med Morten DD
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer