Arrangementer

Event billede
Sted: Helsingør Domkirke, Sankt Olai Kirke, Sct. Annagade 12, Helsingør
Dato: Onsdag den 9. oktober 2024
Tid:, kl. 19.30.

Jubilæumskoncert med Søværnets Tamburkorps.

Musik
I anledningen af Søværnets Tamburkorps' 60-års jubilæum, indbyder Helsingør Domkirke til en festlig koncert, hvor messinginstrumenter, slagtøj og dansk musik er i front. Marinen har brugt musik i over 500 år.

Det begyndte med signalhornet, men de seneste 60 år har Søværnets Tamburkorps haft rollen som musikalsk flagskib for Søværnet. Tamburkorpset består af 20 tamburgaster, en tamburmajor, en musikdirigent og en daglig leder. Tamburkorpset holder til på Marinestation København i hjertet af København, og dets formål er at repræsentere det danske forsvar. Jubilæumskoncerten i Helsingør Domkirke byder på Oluf Rings "Se, nu stiger solen af havets skød", Poul Schierbecks smukke melodi "I Danmark er jeg født" samt Carl Nielsens "Som en Rejselysten Flåde", der samtidig er titlen på Tamburkorpsets jubilæumsudgivelse og indeholder musik og historie fra de sidste 60 år. Melodierne er naturligvis forklædt i nye arrangementer for korpsets besætning. Som en overraskelse indeholder jubilæumsudgivelsen og aftenens program to helt nye kompositioner: "Jubilæumsmarch" og "Tanker til de udsendte" komponeret af de helt unge komponister Noah Værum og Mikkel Amsinck. Medvirkende: Søværnets Tamburkorps under ledelse af dirigent René Bjerregaard NielsenEntré 90 kr.Børn under 18 og unge under uddannelse gratis adgang
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer