Arrangementer

Event billede
Sted: Sct. Mortens Kirke, Vester Kirkestræde 7, Randers C
Dato: Lørdag den 28. september 2024
Tid:, kl. 15-17.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet

Åbningskoncerten.

Musik
OBS: Benyt dette link for at købe billetter.DR Vokalensemblet åbnerden første Kirkemusikfestival i Randers. Ved åbningskoncerten præsenterer DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batic et program, der spænder over 450 års kirkemusik.

Programmet fejrer også to musikalske jubilæer - 200-års jubilæet for den store østrigske symfoniker Anton Bruckner og 80-års fødselsdagen for den danske komponist Niels la Cour.
Bruckners omfattende produktion af kirkemusik kan synes at blive overskygget af hans mægtige orkesterværker - men for denne troende katolske komponist var de en lige så vigtig del af hans værk, og en musikalsk genre, som han vendte tilbage til gennem hele sit liv.
Niels La Cours Tre Latinske Motetter, som er smukt og elegant udformet omkring ældgamle gregorianske melodier, har været en fast og højt elsket del af korrepertoiret lige siden deres udgivelse i 1982.
Koncerten med DR Vokalensemblet præsenterer også noget af det allernyeste inden for den kirkelige musik - blandt andet i form af Christian Præstholms jublende latinske udsættelse af Salme 146, samt helt nye værker, der er specielt komponeret til denne koncert, og som vil blive uropført.
Koncerten optages og sendes senere på DR P2
Åbningskoncerten bliver introduceret af Celine Haastrup fra P2 og efter koncerten vil der være reception.
Billetter kan købes i døren og via dette Link
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer