Arrangementer

Event billede
Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4 / Jernbane Allé 38, Vanløse
Dato: Torsdag den 17. oktober 2024
Tid:, kl. 10 & 11.30.
Pris: Entré: 30 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Teatermagi.

Teater
Kat · Fugl · Fisk af Teatret Om. Med humor og poesi forvandles en hob klodser til et farverigt genkendeligt miniunivers. En ordløs, poetisk forestilling.

Om forestillingen

I en leg med skyggespil og geometriske former bliver elementerne levende og finder sammen på nye måder for øjnene af publikum. Prikker, linjer, dyr og byer opstår og forsvinder igen. Forestillingen er inspireret af den tysk-schweiziske maler Paul Klees fantastiske og fabulerende univers.

Praktisk information

Torsdag 17.okt. kl.10 og 11.30
For børn i alderen 4-8 år
(varighed 35 min)

NB. Voksne gratis, dog max 2 pr. barn.

Åbent GRATIS teaterværksted efter forestillingen

Vi laver dramalege og skaber små teaterscener. Teaterværkstedet er åbent for alle, der har billet til dagens forestilling.
Åbent teaterværksted afvikles med støtte fra Vanløse Lokaludvalg

Om Teatermagi

Vi er en del af festivalen 'Teatermagi i efterårsferien', der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.
Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer