Arrangementer

Event billede
Sted: Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7, København K
Dato: Lørdag den 12. til søndag den 20. oktober 2024
Tid:, 10:00 - 17:00.
Pris: Entré: Børn 50 kr / Voksne 115 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

Efterårsferie for hele familien.

Diverse
Seje tænder, rundvisninger, kunst og levende sommerfugle i efterårsferien.

PÅ STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM

I efterårsferien sætter vi tænderne i naturen og inviterer store og små til at udforske kranier og tænder i det naturhistoriske værksted, hvor du også kan deltage i en quiz og vinde præmier.

Du kan også komme på guidede ture i udstillingen 'Vilde vidunderlige verden' for både voksne og familier. Museets rundvisere fortæller gode historier og viser spændende genstande frem, og efter rundvisningen kan I slå jer løs i værkstedet.

I BOTANISK HAVE OG PALMEHUSET

Udenfor i Botanisk Have kan du nyde løvets smukke røde og gule nuancer, mens du luner dig på en kop varm kakao fra kaffevognen. Du kan også tage et smut til troperne i Palmehuset eller opleve de levende sommerfugles forunderlige forvandling i Sommerfuglehuset.

Efterårsferien er samtidig ved at være sidste chance for at opleve Marie Lunds kunstsinstallation 'bldngs', der hænger i Palmehuset frem til 3. november 2024.

Se hele programmet for efterårsferien og planlæg dit besøg på vores hjemmeside
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer