Arrangementer

Arkiv: Overstået event
Event billede
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Dato: Lørdag den 19. oktober 2024
Tid:, kl. 21.15.

Chinas - Spanske filmuger.

Film
Døgnkiosker drevet af kinesiske indvandrere findes overalt i Spanien og kaldes 'Bazar' eller - mere kontroversielt - 'el Chino'.

Søstrene Lucía og Claudia på 9 og 17 år er vokset op i forældrenes bazar, hvor forældrene konstant var på arbejde og derfor glemte at integrere sig i det omkringliggende samfund. Pigerne må oversætte alt for forældrene og er langt henad vejen alene med udfordringer i skolen og hverdagen udenfor hjemmet.

En pige adopteret fra Kina starter i Lucías klasse og placeres automatisk ved siden af Lucía - i den bedste mening, men ikke med det bedste udfald umiddelbart. Den ældre Claudia kæmper med racisme og et hårdt og sexistisk ungdomsmiljø, samt forældrenes ønske om at arrangere et ægteskab for hende. Da det for alvor spidser til, får begge søstre dog hjælp fra højst uventet kant.

Et velspillet og medrivende samtidsdrama, der har meget på hjerte, men kommer i mål med det hele, og det endda med en meget overraskende historie. Instruktøren Arantxa Echevarría har tidligere udforsket livet blandt minoriteter i Spanien i den succesfulde 'Carmen & Lola', der fik dansk premiere i 2019
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer